Faste læsere

tirsdag den 10. september 2013

Guderne må vide...

...hvor meget tid jeg bruger på skolen i denne tid. Det er som om, tiden er forsvundet. Totalt og endeligt, for evigt og altid for aldrig nogensinde at komme tilbage. Hver morgen husker jeg mig selv på, at mit liv handler om andet end at stå op, gå i skole, tage hjem, lave lektier og vandre i seng igen om aftenen. Forfra. Trist ikke? 
Og så alligevel ikke! jeg har nemlig prøvet at være god ved mig selv, ved at planlægge én hyggelig ting hver dag! Ja, du læste rigtigt, HVER DAG! og det kan være helt bitte små ting, som f.eks. at bruge en halv time på yoga for mig selv på mit værelse, se et afsnit af Beverly Hills, spise noget lækkert chokolade, tage på cafe, løbe en tur, lave mad osv. 

Derudover har jeg lavet en lille liste, bestående af begivenheder i den kommende tid, som jeg så småt kan glæde mig lidt til. har i lyst til at høre om disse? hvis ja, så kommer listen her(med illustration i form af billeder af (guess who!) mig, som intet har med begivenheden at gøre) 

1. 

I morgen sætter jeg vækkeuret til klokken 6 og løber en tur, mens der endnu er mørkt. På det tidspunkt er der helt stille i visse/gug (mere stille, end der plejer) og at løbe om morgenen givermig en helt utrolig ro i maven resten af dagen.

2. 

Den kommende weekend kommer mest af alt til at stå på arbejde - MEN søndag skal jeg til loppemarked nede på havnen - OG jeg har lige fået løn!

3.

Jeg havde fødselsdag for lidt siden og en af gaverne bestod af cafebesøg med min skønne mor. den skal snart indløses. På min stamcafe. Penny lane 

4. 

Til min fødselsdag, var jeg så uforskammet heldig, at få endnu en tur på cafe af min veninde Sofie - den skal selvfølgelig også bruges snart! 

5. 

Teitur. Skråen. Den 25. september. Jeg. Har. Billet. Behøver jeg sige mere?

6. 

Har i dag købt denne skønhed - som jeg lige opdagede, mest af alt ligner en nattrøje, anyways... - til ingen penge. Den er rar og lidt for stor, blød og ganske fin, synes jeg. Den glæder jeg mit til at leve i de næste par uger! 

Håber i har ligeså mange skønne ting at se frem til de næste par uger. Hvis ikke, så ved du, hvilken cafe du kan finde mig på, okay? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar