Søndag=tulledag

Søndag er vist gået hen og blevet en tulledag for mig. Faktisk vil jeg gå så vidt, som til at sige, at den nærmer sig lørdag i forhold til at være "yndlingsdagen". Ja, jeg ved, der er afleveringer der skal skal skrives, og ja, jeg ved, man går og er lidt mut over, at skolen starter dagen efter. Men når det så er sagt, så prøv lige at overvej, hvor mange muligheder søndagen giver dig for at nyde dig selv i selskab med, ja, dig! Bortset fra, at der oftest er lektier, som skal laves, så er der altid tid til lidt hygge. Jeg plejer at træne om søndagen og dernæst lave lækker middagsmad og ellers bare tulle lidt rundt i store trøjer og strikkede sokker i vaske ægte mormor-stil (eller farmor- eller bedstemorstil, hvis man er til det). 

Men altså, jeg vil derfor benytte denne mulighed til, at vise jer min søndag i billeder. Den har ikke været speciel. Jeg har hverken mødt dronningen eller sejlet i kajak eller draget til spanien på en endags-tur. I stedet har jeg været på loppemarked(i meget kort tid pga. det tvivlsomme vejr) med en dejlig og sød amalie, jeg har bagt boller, læst en masse avis, været i bad, spist lækker mad OG drukket kaffe latte, lavet lidt lektier og gjort rent hist og her. Lyder det ikke dejligt? Eller bare kedeligt, måske? 

  Sådan så jeg ud - hjemvandt fra loppemarked på havnen. Jeg tør godt indrømme at jeg var særdeles modløs og særdeles gennemblødt efter 8 kilometers cykling i regnvejr. Jeg valgte herefter at gå i bad.

Men men men, der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget - og dette gælder også dagens loppemarkedsudflugt, hvor jeg fik erhvervet mig disse skønheder! 6 styks for 90 kr. De er altså ret flotte, og helt klart en cykeltur i regnvejr værd! 

Disse lyserøde(!) klatter blev til disse skønheder efter en halv time i ovnen:

Ja, lyserøde boller! er det ikke fantastisk? de er fyldt med lækre sager - herunder rødbeder og derfor farven - og de smager himmelsk. Det siger jeg ikke bare, fordi jeg skal sige det, fordi de nok hører til den nørdede sunde afdeling - nej jeg siger det fordi, det er sandt. Alle i min familie var henrykte, selv min farfar, hvis livret ellers er hakkebøffer med bløde løg(intet ondt om hakkebøffer!). De er sådan set bare bagt på slum, og ærlig talt, så ved jeg ikke, hvordan jeg kom på den ide, at proppe både mængder af rødbede og squash i dejen. Men godt blev det. 

Hvis du, utroligt nok, stadig læser med, så vil jeg lige skynde mig at love, at dette er den sidste kiksede beretning om min søndag (hurra?). Jeg faldt over denne artikel, som sendt fra gud og englene og alt andet kristeligt og smukt. Hvem bliver ikke glad, af tilfældigt at falde over et interview med den skønneste levende mand på jord?(den skønneste af alle tider er og bliver selvfølgelig Kurt Cobain). Men altså, en artikel med Teitur, ja tak. 

Chocomania

Jeg elsker chokolade. Og jeg har altid elsket det. Jeg mindes ikke én eneste gang, hvor jeg har valgt en jordbæris frem for en med chokolade. Jeg tror, jeg er indbegrebet af en chokoladepige, når jeg tænker mig om. Alt kan forbedres med chokolade. Chokoladekage, chokoladeis, karamel med chokolade, chocopeanutbutter, figenpålæg med chokolade, chokolademousse, chokolademandler, varm chokolade, kaffe med chokolade og jeg kunne fortsætte ud i det ydre rum, hvis ingen stoppede mig. heldigvis stopper jeg mig selv. Nu.

Dog vil jeg give jer et indblik i, hvilke chokolader, der er mine absolutte favoritter. Jeg har tre yndlings; alle tre til hver sin lejlighed, pris, sundhed og smag. 
Jeg er generelt til de helt mørke typer(over 70%) fordi det sagtens kan lade sig gøre, at spise lidt af det hver dag - og det vil jeg gerne - hvorimod de lyse varianter er fyldt med sukker, og dem vil jeg derfor gerne gemme til weekenden. Derudover har jeg spist tilstrækkeligt meget mørkt chokolade til, at stort set intet er for mørkt til mig, og at jeg nu er nået der til i mit liv (indsæt selv en milepæl!) hvor jeg synes,det mørke smager bedst.

Min all time favorite er denne chokolade: 

Marabou Premium - 21,95 

Hvis man ikke kan lide kokos, er denne ikke ideel. MEN hvis man kan, er denne super ideel! Jeg spiser sådan et stykke(eller to eller tre) hver dag. Den er cremet og mild, samtidig med at de små kokosflager giver bid. Den er omomomonon,kan jeg fortælle jer!  
Og hvis man er interesseret i sådan noget sundhedshalløj, så er denne chokolade en oplagt kilde til gode fedtstoffer, både fra kakaosmøren, men også fra kokossen. 

Superior, 10,95

Denne kan købes i netto til ingen penge! Jeg er stadig fascineret over, at den kan være så billig i forhold til alle andre og stadig overgå selv de überste og mest respekterede mærker inden for chokoladebranchen (Lindt tsk tsk). Den er virkelig lækker og cremet og, trods det høje kakaoindhold(80%), slet ikke bitter. 
Jeg har nærmest fået denne ind med modersmælken, fordi min mor, så længe jeg har kunnet huske, har smovset, på gode dage, en halv pakke. Jeg undrer mig over, hvor min lyst til chokolade mon kommer fra...
Men denne kan altså - også - spise med god samvittighed. Den indeholder endnu mindre sukker, end den forrige og endnu mere kakao! 

 Rittersport, Cocoa Mousse, 14,965

Ja, denne er lys. Og ret ny for mig (og resten er verden). Det er en af Rittersports nyeste skud på stammen, og selvom jeg må indrømme, jeg aldrig har været den helt store Rittersport fan(findes de??), så må jeg sige, at denne er noget af det bedste, jeg har smagt. 
Chokolademoussen er mørk, luftig og cremet. prøv den før din nabo!  

Guderne må vide...

...hvor meget tid jeg bruger på skolen i denne tid. Det er som om, tiden er forsvundet. Totalt og endeligt, for evigt og altid for aldrig nogensinde at komme tilbage. Hver morgen husker jeg mig selv på, at mit liv handler om andet end at stå op, gå i skole, tage hjem, lave lektier og vandre i seng igen om aftenen. Forfra. Trist ikke? 
Og så alligevel ikke! jeg har nemlig prøvet at være god ved mig selv, ved at planlægge én hyggelig ting hver dag! Ja, du læste rigtigt, HVER DAG! og det kan være helt bitte små ting, som f.eks. at bruge en halv time på yoga for mig selv på mit værelse, se et afsnit af Beverly Hills, spise noget lækkert chokolade, tage på cafe, løbe en tur, lave mad osv. 

Derudover har jeg lavet en lille liste, bestående af begivenheder i den kommende tid, som jeg så småt kan glæde mig lidt til. har i lyst til at høre om disse? hvis ja, så kommer listen her(med illustration i form af billeder af (guess who!) mig, som intet har med begivenheden at gøre) 

1. 

I morgen sætter jeg vækkeuret til klokken 6 og løber en tur, mens der endnu er mørkt. På det tidspunkt er der helt stille i visse/gug (mere stille, end der plejer) og at løbe om morgenen givermig en helt utrolig ro i maven resten af dagen.

2. 

Den kommende weekend kommer mest af alt til at stå på arbejde - MEN søndag skal jeg til loppemarked nede på havnen - OG jeg har lige fået løn!

3.

Jeg havde fødselsdag for lidt siden og en af gaverne bestod af cafebesøg med min skønne mor. den skal snart indløses. På min stamcafe. Penny lane 

4. 

Til min fødselsdag, var jeg så uforskammet heldig, at få endnu en tur på cafe af min veninde Sofie - den skal selvfølgelig også bruges snart! 

5. 

Teitur. Skråen. Den 25. september. Jeg. Har. Billet. Behøver jeg sige mere?

6. 

Har i dag købt denne skønhed - som jeg lige opdagede, mest af alt ligner en nattrøje, anyways... - til ingen penge. Den er rar og lidt for stor, blød og ganske fin, synes jeg. Den glæder jeg mit til at leve i de næste par uger! 

Håber i har ligeså mange skønne ting at se frem til de næste par uger. Hvis ikke, så ved du, hvilken cafe du kan finde mig på, okay? 

fraværende blogger i verdensklasse!

ja det er så mig, den fraværende blogger. og jeg er ikke stolt af det - for ikke at sige "voldsomt flov". men jeg lever jo nu engang efter et meget rartog komfortabelt princip, som i bund og grund går ud på, kun at gøre de ting, jeg har lyst til(skolerelaterede ting er (desværre??) en undtagelse her) og af en eller anden grund, har jeg ikke haft den store lyst. måske fordi, jeg synes, jeg pludselig blev for ærlig? eller måske fordi jeg en overgang syntes, mit liv ikke kunne være mere uinteressant. medmindre jeg var en snegl måske. eller et pindsvin. ikke fordi, jeg har noget i mod disse to dyr - jo snegl i form af dræber - adr - de er jo ganske harmløse, men jeg tror dog ikke, deres liv er mere spændende end mit. Nå, sidespor, beklager.
For lige at nå ind til sagens kerne, hvis der overhovedet er en sag og en kerne, så vil jeg bare lige sige tak til jer, som læser det her. og undskyld. Nu vil jeg være en aktiv blogger igen, fordi jeg virkelig har lyst. og fordi mit liv lige nu er fyldt med inspirerende tanker og ideer og, for en gang skyld, en positiv mentalitet. mit gamle, positive jeg er så småt ved at vende tilbage. 
Ja, og det fejrer jeg altså med inspirerende mennesker, lange løbeture, gode bøger, masser af te - og tilsvarende chokolade(mørk chokolade med kokos er min nye last, som jeg craver dagen lang og så igen, men hey, man er vel menneske, så jeg giver efter gang på gang og nyder hver enkelt bid, som var det min sidste bid her på jorden), genbrugstøj og levende lys. Lyder det ikke bare dejligt? ellers er jeg sjovt nok startet i 2. g - 2.g kommer efter 1.g, hvis nogen skulle være i tvivl(say whaaaaat)- og allerede synes jeg, afleveringsmængden er noget, jeg nok lige skal vende mig til. Eller rettere sagt: noget jeg skal vende mig til, at gå og brokke mig over 24/7. Så er i advaret! 
Men dette indlæg står alle i introduktionens tegn: introduktion til et nyt kapitel i mit lille amatør-blogger-liv. og jeg må sige, at jeg er glad for, at være tilbage! amen 

jeg burde redde verden

i disse dage, hvor jeg stort set ikke får udrettet noget der blot ligner en handling, har jeg gået og spekuleret over, hvor mange ting man kunne gøre, mens man intet gør. det er skræmmende, at tænke på, at jeg i går kunne have været i skole i 8 timer, lavet lidt lektier, evt. løbet en tur, lavet aftensmad og ordnet noget vasketøj - det skal lige siges, at min dag gik med at vandre lidt frem og tilbage mellem tæppet ude i haven og min seng. dog for at bryde rutinen spillede jeg fodboldkamp i går aftes, og tak gud for det, for ellers havde hele min dag gået med, ja, tulleri. og ikke fordi, der er noget synderligt i vejen med at tulle rundt en hel dag. medmindre man, som mig, skal til eksamen og årsprøve og er i gang med et DHO-forløb. for jeg kunne jo i princippet have skrevet DHO, læst lidt om renæssancen og have fået styr på de forskellige begreber indenfor skulpturer og street art. hurra for dovenskaben

Off day, oder...?

i dag har jeg en lille off day. af uforklarlige årsager, som disse dage jo ofte er. for det meste, vælger jeg at tro på, at det bare er en del af menneskets natur, at nogle dage bare er dårlige, trods gode forudsætninger. antallet af disse off days, tror jeg til gengæld afhænger af ganske forklarelige årsager. i mit tilfælde handler det om, i hvor høj grad, jeg husker at være god ved mig selv. jo bedre jeg er ved mig selv i en periode, jo færre off days oplever jeg dermed også. derfor valgte jeg i dag, fordi jeg jo vidste, dagen var født dårlig, at droppe min ellers planlagte træning til fordel for hyggelæsning og chokolade - og ved i hvad? det virker!

min pointe er, at det at være god ved sig selv - og det kan gøres på mange forskellige måder - er den direkte vej til et meget mere afbalanceret sind, et liv med færre dårlige dage og et liv, hvor det gode vejer tungere end det dårlige. et sundt liv. 

og af mangel på et passende billede, får i disse - rart ikke?

Her prøver jeg at se MEGET sur ud. hvilket faktisk er ret svært

her prøver jeg at se lille og uskyldig ud - i min nye kjole forresten. som jeg er vildt glad for. fordi den er pæn. og fordi den var billig. og fordi min far gladeligt betalte, fordi han synes, "hans datter ser godt ud, når hun klæder sig en smule mere feminint frem for flippet og slasket, som hun jo plejer". tak far. 

og her smiler jeg sødt. til jer. god søndag alle sammen

faktisk, gjorde det at skrive dette indlæg mig endnu mere glad. pga jer, tror jeg. det betyder meget at vide, at  i hvert fald få mennesker læser dette. og forhåbentlig tager det til eftertanke.... eller blot får sig et godt gammeldags medlidenhedsgrin! 

  

Day of inspiration, happiness and freedom

inspiration, glæde og frihed er tre af de smukkeste ord. eller, i hvert fald de tre ord med den smukkeste betydning. og lige i dag - og egentlig også de foregående dage i denne uge - har jeg følt mig fyldt op af disse tre følelser (selvom det jo egentlig ikke er korrekt at kalde inspiration en følelse, men lad os ikke hænge os i detaljer)
i dag har jeg været til spinning. det gør mig glad i låget. det inspirerer mig til diverse tanker og handlinger. det får mig til at føle mig fri. som enerådig hersker over mit eget liv. 
derudover har jeg fået strammet min kæde på min cykel - spændende, ikke?
og jeg har selvfølgelig nydt det fantastiske vejr - bl.a. i selskab med en god og meget lærerig bog. i momentet føler jeg mig enormt beriget med en masse ny viden om mig selv og ikke mindst forståelse for diverse af mine handlinger - både fra før i tiden, men også i den senere tid. jeg er blevet bekræftet i - igen, igen - at jeg er introvert. dagen i dag er blot ét eksempel. jeg har stort set ikke været i kontakt med andre end mig selv og jeg har ikke på et eneste tidspunkt kedet mig. mit eget selskab er tit mit bedste selskab. mit åndehul. dermed ikke sagt, jeg er asocial! jeg elsker mennesker, jeg elsker min familie, mine fantastiske veninder og jeg føler mig glad og lykkelig når jeg har haft æren af, at være i deres selskab. jeg bliver inspireret af mennesker.
men jeg har brug for åndehullet. en hule. bare for mig. og selvom jeg tit er er træt af at skulle finde på undskyldninger for at udeblive til et givent arrangement - eller gå og grue for det flere uger inden - så synes jeg på mange måder de dårlige oplevelser udlignes af de gode. for hvis man ikke bryder sig om sit eget selskab, kan livetgodt gå hen og blive en anelse trist. kunne jeg forestille mig...

jeg undskylder for et kedeligt og egocentrisk blogindlæg, men lige for tiden lever jeg i så høj grad i min egen lille bobbel, at et anderledes indlæg ville have været umuligt for mig at skrive.
elsker jer!

"Er i gået i gang med DHO?!"

jeg føler mig virkelig som den største idiot i universet lige pt. og ikke kun det. nej jeg føler mig også super uheldig, træt og sur. samtidig med, at jeg egentlig har det ret godt, når jeg tænker over det. 
den opmærksomme læser, tænker nok: "hvad kan der dog være sket, siden idioten slet ikke kan finde ud af, hvordan hun har det og hvad hun føler". jo, nu skal jeg forklare det fra ende til anden: dagen starter super godt ud med at jeg vågner lidt over syv(det var en af de morgener, hvor jeg kunne sove længe) og var derfor oppe tidsnok til, jeg kunne nå at spise morgenmad med næsten alle i min familie. og det sker voldsomt sjældent hjemme hos mig. derefter cyklede jeg ned og trænede med søde Anne og på turen hjem valgte min kæde at sætte sig fast i tandhjulet(jeg tror nok, det er det, den dims der hedder..). derudover havde jeg åbenbart fået for lidt til morgenmad, så jeg nåede at gå helt ned inden jeg kom hjem og skulle bruge en halv time på gulvet for at samle kræfterne igen. pludselig kom jeg i tanke om, jeg skulle til DHO-vejledning(til jer, som ikke ved hvad DHO er, kan jeg oplyse at det er en af de tre obligatoriske skriftlige opgaver på STX), men da min cykel tidligere på dagen havde valgt at forråde mig og jeg ikke kunne nå at tage bussen, blev jeg nødt til at låne min storebrors cykel. og nej, han er ikke ligeså lille som mig, tvært imod er han høj og ligeledes er cyklen altså. så jeg cyklede stående, 8 km, i modvind.
alt dette er ikke specielt slemt. det kunne være sket en hvilken som helst anden dag, uden jeg ville gå i spåner over det. 
men nu bliver det en kende værre, for da jeg trådte ind  i klassen sidder folk og er i færd med at skrive DHO. faktisk finder jeg ud af, jeg er den eneste, som endnu ikke har lavet problemformulering. jeg har faktisk slet ikke valgt et emne. for det meste nyder jeg at være afslappet omkring min skole. men lige nu føler jeg mig mest af alt som, ja, en idiot. derudover kan jeg slet ikke få min hjerne til at samarbejde. den kan ikke bestemme sig mht. til emne. So what to do? tjo... jeg tror, jeg vil lave mig en smoothie, se lidt Beverly Hills 90210 og glemme alt om DHO resten af dagen. måske vil min hjerne hellere samarbejde i morgen?

Happy is the new skinny

i dag er mit budskab som overskriften så fint indikerer: at glæde er langt vigtigere - for ikke at sige monster-kodylt-sygt meget mere vigtigere - end at være tynd. derfor er jeg lige pt gået i den anden grøft, hvor jeg praktiserer massere af mad! og hvor er det skønt! jeg styrketræner en del og er derfor for det meste sulten. og når jeg styrketræner har jeg tit lyst til protein-kulhydratbomber. et middagsmåltid kunne derfor se sådan ud:

ganske simpelt: "pomfritter" lavet på frosne bønner(jeg bagte dem bare i ovnen i en halv time med massere af salt og wupti - bønner, som smager herligt af pomfritter), ristet rugbrød med ketchup, en rest chili con carne toppet med at spejlæg. 
Måske det er en smule kikset at fortælle om et så enkelt og - for nogle - nok lidt kedeligt og uinteressant et måltid, men jeg bliver glad af det. og er det så ikke det hele værd?

let's be creative

jeg føler mig abnormt kreativ lige for tiden. ikke fordi der på nogen måde vælter produkter ud af mig, såsom omsyet tøj, store malerier, lange smukke digte og ting lavet i træ - nææ, sagen er den, at min hjerne bare tænker på så meget besynderligt, får de mest syrede ideer og pludselig, uden jeg selv har valgt det, begynder den at digte korte historier. den finder på karakterer til bøger som kunne skrives. den finder på navne til byer og dertilhørende by-flag, by-traditioner og en lille lokal købmand. åh du godeste.
og spørg mig lige, om en krea-hjerne og årsprøve i matematik er en super god kombination... Det er det bestemt ikke! udover jeg ikke forstod halvdelen af opgaverne, kunne jeg ikke lade være med at tænke på en masse spændende ting. steder, jeg hellere ville være, ting, jeg hellere ville være i færd med og mad, jeg hellere ville spise. 
men for lige at sætte et billede på min spirrende kreativitet, tænkte jeg, dette billede ville kunne klare i hvert fald en brøkdel af den billedlige beskrivelse:

Heldigvis fik jeg læseferie igår, hvilket betyder masser af tid til at få tænkt - og måske rent faktisk få udrettet noget. i weekenden skal jeg bare arbejde, mens alle andre er til karneval. jeg kan så trøste mig selv med, at jeg har en kæmpeseng at komme hjem til om aftenen. som jeg sover i. alene. mens andre er til karneval....

ellers har jeg det godt. og jeg har planer om en masse indlæg her de næste par dage. nu hvor jeg har tiden. og ideerne. Kære læsere, hav det som i ser ud - forrygende!

livet i al sin enkelhed

kan i se det billede af mig? prøv så at ignorere mig(som forresten har fået anskaffet sig et par nye solbriller), og fokuser på det enorme og skønne og glædeskabende og sommerlige lysindfald, som pryder dette webcambillede, som er præget af yderst dårlig kvalitet. men pointen er vinduerne. kan i gætte hvilke vinduer, det er? okay, jeg siger det bare. Højt og rungende, uden omsvøb: det er - nogle af - vinduerne i mit nye værelse med højt til loftet, en terrassedør, ingen larmende storbror inde ved siden af, ro og haveudsigt. 
og jeg elsker det. som i: virkelig elsker! når jeg går i seng om aftenen, glæder jeg mig til, det bliver morgen. bare fordi det er så skønt at vågne op med højt til loftet.
og højt til loftet er en af nøglesætningerne, når jeg går i gang med at indrette det. jeg har ikke tænkt mig at købe nye møbler - dog en større seng - blot fylde det med ting, som betyder noget for mig. f.eks. har jeg igennem mange år klippet artikler, som inspirerede mig i den ene eller den retning, ud fra Politiken. disse har jeg tænkt mig at hænge op. derudover har jeg fået en af mine bedsteforældres store lænestole. den er rød med bladmotiv - jeg ved hvad du tænker: findes der noget mere passende til en god bog, en stor kop te, en god plade chokolade og vinden som river i træerne udenfor mine store trekantede vinduer?

men nok om mit værelse nu. faktisk ved jeg ikke rigtig, hvad dette indlæg skal handle om... om mig, ja, men det er ikke just noget nyt. jeg tror egentlig bare, jeg syntes, det var for lang tid siden, jeg havde lavet et indlæg. dette skyldes travlhed. men det kender i vel alt til, går jeg ud fra. det vigtigste er, at vi, når travlheden tager over, huske at sætte os ned engang i mellem og tænke på de ting, man elsker. eller nærmere: de mennesker. 
og lad så dette småfilosofiske (og voldsomt kiksede) råd være starten på en skøn uge for jer skønne læsere. det fortjener i, fordi i er så overbærende når jeg intet andet gør, end at sukke over mit liv - som egentlig er helt ok
kærlighed til jer 
  

Stop, bare stop

det er gået op for mig, at samfundet de seneste uger/måneder virkelig har taget mig som gidsel. et let offer, en naiv lille pige med blå øjne og fregner. Hun troede, hun var modstandsygtig nok. hun troede, hun igennem alle disse år med en lettere rebelsk og fuck-samfundets-idealer tilgang til livet som helhed var et stærkt skjold. Men for søren, hvor var det svært. over alt er der påbud, forbud, sindssyge kostråd, som gang på gang modsiger hinanden med opfordringer med alt fra total udelukkelse af kulhydrat, total udelukkelse af fedt til kurer hvor kalorieindtaget udelukkende består af fedt. jeg er en af disse som alt for hurtigt tog alle disse ting til mig - hvilket resulterede i jeg til sidst kun "måtte" spise grøntsager, frugt og æg. og det er ikke et liv. 

i går fik jeg for første gang oprettet mig som instagrambruger og det første, jeg bed mærke i, var alle de piger hvis album(eller hvad det hedder på instagram) er fyldt med tallerkener med foruroligende små måltider bestående af grøntsager og avocado - måske lidt æg, kød eller fisk. Vi kører jo hinanden op i et så højt gear at vi ødelægger hinanden. jeg har haft anorektiske tanker i lidt over en måned. og mit liv har været et helvede. kort sagt. så lad os stoppe nu, okay? bare stoppe. jeg har lovet mig selv, at det første billede jeg vil poste(eller hvad det hedder..) på instagram skal være af noget rigtig dejligt usundt mad eller slik eller andet "syndigt", som madvarer med et højt kalorieindhold nu er blevet døbt, fordi vi jo bare er mennesker, som elsker sukker og slik og som, i moderate mængder jovist, har godt af. fordi en sund sjæl er så meget mere værd end en "sund" krop, som vi agter at kalde pigers kroppe, hvis kost bastår af, ja, grønt og protein og hvis lår er så overbelastede at blot en opstigning på en cykel er svært og energidrænende. 

jeg vil aldrig mere være bange for at spise en nybagt bolle med smør og pålægschokolade. jeg vil tvært i mod spise tre, hvis jeg er sulten nok og har lyst. jeg vil heller ikke overspise til måltider alene af den grund, at jeg ved, jeg ikke får noget at spise før om 8 timer. for ved i hvad? de næste otte timer kan jeg ikke tænke på andet end mad og at jeg for ALT i verden ikke skal spise. 

min opfordring lyder på at droppe de der posts som blot giver andre piger dårlig samvittighed fordi de spiser en GANSKE NORMAL KOST med brød og fedt og grønt og protein og sukker. Vi skulle være stoppet, da legen var god - for det er den BESTEMT ikke længere. den er blevet blodig og kommer an på liv og død. ikke bare andres liv - i særdeleshed dit eget.

og i denne anledning vil jeg vise jer hvad jeg lige har spist - fordi jeg havde lyst. ikke som måltid, bare for hyggens skyld.

Here comes the sun

i dag har jeg været til psykolog. for jeg er en af dem - en af dem, som ikke selv magter sine egne tanker, en af dem, som ikke længere er i stand til at holde hovedet højt i en verden hvor der umiddelbart ikke er plads til dem. en af dem er jeg. og egentlig tror jeg, vi alle er af den slags på et eller andet tidspunkt i vores liv. mit tidspunkt skulle så være nu. jeg har konstant en klump i halsen. jeg er konstant bange for noget udefinerbart. jeg går konstant og prøver at bilde mig selv ind, jeg er glad. jeg prøver hele tiden at smile. men intet nytter det - det resulterer bare i at jeg om aftenen må græde mig selv i søvn. fordi tingene til sidst bryder ud. når jeg om aftenen giver slip, vælter alt ud i en endeløs strøm. og i disse fridage vælter det hele bare ud hele tiden, hvis jeg ikke lige er i social kontakt. 

derfor har jeg ikke rigtig kunnet se anden udvej end at besøge en psykolog. fordi jeg nu skal i gang med at leve mit liv igen. ikke mindst skal jeg tage på igen og lade min krop føle at den er ovenpå og okay, som den er skabt, jeg skal også være glad og føle mig ovenpå og hel. og rigtig. og - ja - GLAD. jeg smiler aldrig mere. jeg griner kun, hvis det er nødvendigt. jeg spiser kun, fordi jeg får at vide, jeg skal. jeg træner kun af vane. jeg lever kun fordi rutinen ikke lader mig gå i stå. selvom jeg flere gange om dagen ønsker den ville.
lyder jeg som en, der har brug for hjælp? svaret er ja. bare ja. og ved i hvad? jeg er ikke flov. flov er ikke en følelse, jeg har plads til lige nu. jeg er fyldt op af diverse ulykkelige følelser, flov ville være malplaceret blandt disse. 
nu vil jeg have det godt. igen. 

one day

det var har været nogle meget sindsoprivende uger. som i: virkelig sindsoprivende, forvirrende, forfærdelige, fantastiske(dog til en vis grad), lærerige, øjenåbnende og ulykkelige uger. 
jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. derfor vælger jeg at undlade at begynde, men blot give jer et par brudstykker af denne lange kamp om man vil.
sagen er den, at jeg har tabt mig ti kilo og har været ved at nedbryde min krop, så meget som den overhovedet kunne nedbrydes. jeg har hadet mig selv - næret min hjerne med et så stort selvhad at jeg har været virkelig bange for hvilke kræfter der var på spil. kræfter som hærgede inde i mig, mens jeg selv følte, jeg var totalt magtesløs og ude af stand til at handle. dette kunne selvfølgelig ikke fortsætte, for jeg var mildest talt ulykkelig og blev ved med at kæmpe mod mig selv. enhver udefra kunne jo sige selv, at den kamp var umulig at vinde. 
derfor faldt alt fra hinanden i lørdags, som resulterede i, at jeg i søndags blev nødt til at få snakket med min mor om det hele. og det hjalp. som i: virkelig meget. 

de sidste par dage har jeg derfor tilbragt hos min faktastiske Benedikte, som tilbød kost og logi(og en opfedning på bedste rugbrøds-vis) for at bryde den rutine, jeg kalder mit liv. allerede kan jeg cykle turen i skole uden at få ondt i benene af bare udmattelse og underernæring og igen kan jeg udføre en spinningstime og løbe en tur uden at jeg er udmattet flere dage efter. 

men vigtigst af alt, piger, så har jeg fundet ud af, at min krop ikke er skabt til at være undervægtig, den er ikke skabt til at kunne springe et eller flere måltider over, og den er ikke skabt til ikke at spise ret meget helt generelt. den er derimod skabt til at elske et par kilo på sidebenene og masser af næring til de muskler som har brug for energi til hele dagen. jeg er skabt til at være ganske normal, jeg er skabt til at kunne spise tre stykker kage en torsdag formiddag, hvis jeg lyst til det og jeg er skabt til at kunne løbe ti kilometer uden at det er videre anstrengende. og ved i hvad? det er jeg glad for. jeg skal lære at elske mig selv nu. jeg skal lære at spise af kærlighed til min krop og lære at træne af lyst. men jeg regner med det kommer helt naturligt, nu hvor jeg ikke længere stræber efter en krop, som min krop ikke er. 
at indse dette har skabt en ro indeni mig, som jeg ønsker for alle. at elske sig selv er virkelig svært, men ligeså snart vi kan give slip er vi et skridt tættere på. det vælger jeg at tro på 

om at være introvert

der foregår de sygeste absurditeter overalt. der var gymnasiefest igår. jeg tror jeg fik løget mig fra, at være "hende den kedelige, som ikke gider til fester", ved at fortælle dem fra min klasse en masse historier om, hvorfor jeg jeg desværre ikke havde mulighed for at komme og have det skønt og leve i nuet og drikke mig stangstiv i rusen af svedende menneskers kroppe og lugten af bræk mellem toiletbåsene. og jeg undskylder for mine løgne. og dermed vil jeg påpege og at det altså nu officielt er sidste gang, jeg skjuler mig selv og den jeg er - fordi jeg er flov over ikke at synes kæmpe fester er sjove. fordi jeg ikke går og glæder mig en uge eller to forinden. og fordi jeg går og sukker flere dage inden bare ved tanken om al den energi, jeg skal lægge i bare at være nogenlunde normalt socialt fungerende I ET PAR TIMER til en given fest. 

jeg vil ikke mere nu. så nlste gang nogen spørger om de tobligatoriske: skal du med til næste gymfest? så har jeg tænkt mig blot at svare: næ, enten skal jeg se Disney Sjov med min lillebror eller også har jeg tænkt lidt på at invitere en veninde over til spinatomelet og senere en kaffe latte. Fordi jeg er introvert og foretrækker små sociale omgivelser, til fordel for de store. sådan vil jeg slutte det svar af. og mon ikke, personen overfor vil respektere dette? vil respektere mig?

det tror jeg på. dels fordi 30% af den danske befolkning har det som mig -  i større eller mindre grad - men også fordi det, der skaber allermest respekt er selvrespekt. ved jeg at udviser en selvrespekt, får den givne person automatisk respekt for mig som person. Måske vil en tanke endda være, at jeg er modig. at jeg er heldig, at jeg lytter så meget til mig selv. fordi det, at lytte til sig selv, i sandheden er en af de mest dyrebare kvaliteter at være indehaver af. og det vil jeg.

dog er jeg også en smule... hvad siger man... nede? nede fordi en stor del af det sociale liv i gymnasiet er fester. og hvis man sjældent deltager - hvordan ender ens sociale liv så op med at være? jeg er ganske heldig at have veninder forskellige steder fra, som altid er frisk på en tur på cafe, en tur i biografen eller blot en hyggeaften med dyner og puder og film. på den front lider jeg ikke. men hvem vil helt ærligt ikke gerne være den ekstroverte type, som elsker fester og er med i alt? jeg ville jo egentlig gerne, men hvorfor stille sig selv det spørgsmål i første omgang, når jeg ved med sikkerhed, at det aldrig vil blive aktuelt. 

dette er en opfordring til jer. og til mig. det første skridt er altid det sværeste. og man behøver ikke tage med til de fester, hvis man ikke har lyst. og ved i hvad? i ringer bare, så er jeg aldeles frisk på en lang samtale fri for overfladesnak over en kop kaffe eller en god film. 
for vi introverte er ligeså rigtige som vores ekstroverte medejere af denne planet. 

Yoga my love

der har været lidt stille i den sidste uges tid. både i mit liv, men nok mest af alt på den her ting, som jeg kalder blog. jeg har ikke følt mig inspireret og jeg har mest af alt haft lyst til bare at være alene og ikke tænke på andre menneskers tilstedeværelse. ja, sådan bliver jeg altså noglegange, men jeg har lært at leve med det. det gode ved disse perioder er, at jeg får tænkt en masse tanker igennem - både om mig selv, men ikke mindst om hele verden omkring mig. derudover får jeg læst en masse og hørt en masse musik og lavet en masse god mad. 
i går og i forgårs var dog en undtagelse i min "jeg-vil-bare-helst-være-alene-periode", for i fredags tilbragte jeg dagen i selskab med en god efterskoleveninde og i går var dagen hvor "Den Store Yogadag" blev afholdt.

 
det handlede sådan set bare om, at to veninder fra klassen ville aflægge visit for at dyrke yoga - dele hinandens øvelser - og for at få snakket og hygget rigtig meget. vi startede ud med chokoladete, nemme cookies bagt på havregryn og banan(hvem vidste, DET kunne lade sig gøre?!) og æbler, mens regnen silede ned udenfor og de mørke skyer havde overtaget den ellers blå formiddagshimmel. 

Derfra fortsatte vi dagen med en skøn yogasession, hvor jeg fik lært en masse nye øvelser, bla. klovnen, som ses på det nederste billede, ploven, haren, kamelen og fisken. nu ved jeg, hvad jeg skal lave den næste uges tid. 
yoga. jeg elsker dig

og for søren da, det var jeg lige ved at glemme! jeg sluttede dagen i går af med en koncert på studenterhuset - med selveste The Floor is Made og Lava! ja, i hørte rigtigt. 
kan en dag være mere inspirerende end det? det tror jeg ikke 

indlængsel

de seneste dage har jeg brugt på at trække mig lidt ind i mig selv, fordi jeg virkelig har haft brug for det. jeg har levet halvt i mit eget liv og halvt i en roman, som jeg netop har aflsuttet i dag. jeg ved ikke hvad der er med mig og perioder. i én periode er jeg enormt social og bliver næret af masser af mennesker og sene aftener i godt selskab, mens jeg i en anden periode bare elsker at være mig selv. som nu. jeg har brugt timer i mit eget selskab uden at ænse tiden og verden omkring mig. jeg har mærket mig selv og følt mg hel uden behov for anerkendelse udefra. og jeg har virkelig brudt mig om mig selv.
for ti minutter siden ringede min sødeste Benedikte og spurgte mig, og jeg ikke ville med til en fest. jeg afslog fordi jeg bare har brug for at, ja, være mig selv, igen. nu sidder jeg lidt med en følelse af, at jeg måske går glip af at møde nogle fantastiske mennesker - og hvem ved - måske ham som ender med at gøre mig hel som menneske. og egentlig er det en katastrofal tankegang, fordi man derved altid kan gøre mere. derfor vinker jeg farvel til den tanke og vil nydemin fredag aften i selskab med en etisk roman. og måske lidt mørk chokolade.

Jeg har en masse tanker, jeg gerne vil dele med jer. derfor kommer der måske et indlæg senere i aften, mens i alle fester med jeres venner. så måske ser i det først i morgen? eller overmorgen? og måske skriver jeg det først der? jeg er ikke sikker. men noget jeg i hvert fald er sikker på er, at jeg virkelig hviler i mig selv lige nu. og hvor er det dog fantastisk og vidunderligt.

jeg elsker jer kære læsere!

og du godeste, den kan bestemt anbefales

I dag blev jeg hjemme

bare hjemme. ja, bare hjemme... mest fordi jeg havde ondt i maven og i hovedet. men en også en lille smule fordi jeg virkelig ikke kunne se nogen mening i at bakse mig selv ud på skolen, kede røven i laser i 7 timer for derefter at bakse mig selv tilbage. er det bare mig, eller ser du også det som noget totalt meningsløst? 
dagen i dag har derfor stået i "jeg har virkelig ondt af mig selv"'s tegn. mit hoved bare dunkede og dunkede og min mave blev mere og mere oppustet og opførte sig som en lille frokælet møgunge, mens mit raseri tilsvarende voksede i turbofart. raseri over alt det jeg finder mig i til dagligt. raseri over, vi alle finder os i at skulle pukle fra morgen til aften uden at have os selv med i det her store spil, de kalder livet og som skulle være så godt og smukt og dufte af roser og andet indbilskt(hvordan staver man til det????). derfor har jeg besluttet mig for, ovenstående nu er et overstået kapitel i mit liv. og med det menes der, at jeg aldrig mere vil gøre noget, uden det indbefatter bare en lille smule glæde fra enten min eller andres side. en lille snært af lykke og mening skal indgå i samtlige af mine aktiviteter - FRA NU AF. og jeg skal aldrig mere tilbage. er i med mig?

night

for få minutter siden læste jeg en artikel, som vel nærmere var et interview, i avisen med skuespilleren Marie Louise Wille, som jeg personligt ser rigtig meget op til. dels fordi hun er en livsyder og derved har formået at skabe en fantastisk tilværelse fyldt med kærlighed og tilstedeværelse, og dels fordi hun agerede en af "de kendte" i "kender du typen" - og jeg elsker "kender du typen"!

men, det interessante ved ovenstående er, at interviewet var bygget op på en sådan måde, at Marie Louise blot byggede videre på sætningsindledere. og af mangel på inspiration, har jeg nu tænkt mig at gøre det samme.

JEG SPILLER ofte glad selvom jeg ikke er det. dels fordi jeg ikke har lyst til at være hende den triste, og dels fordi, jeg sommetider tror på, jeg ville kunne bilde mig selv ind at jeg rent faktisk er glad. 

DER ER MANGE mennesker, som er kronisk bange. bange for alt i hele verden. og måske er det ikke kun "mange" men os alle sammen. i skrivende stund prøver jeg selv at tænke tilbage på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været bange under overfladen. desværre er det ret svært. og bare tanken om livet skal være sådan er deprimerende i sig selv. jeg vil slippe ud. 

VI HAR FÅET et forfærdeligt forhold til udseende i den vestlige verden. vi har fået billeder smidt i hovedet af den perfekte hud, den perfekte krop, det perfekte ansigt og de færreste af os har bare den mindste chance for at kunne leve op til alle disse idealer. og de ødelægger. de æder op indefra. og vi skaber dem selv. sammen, i fællesskab mens vi indeni græder som små børn.

JEG ER LIDT et alene-menneske, som ofte foretrækker en god kop te, stearinlys og en god bog. i disse omgivelser føler jeg mig hel. og jeg føler mig som mig selv. det kan være et problem, når man som ung i Danmark er nødsaget til at være enormt social hele tiden, fordi alternativet er, at blive stemplet som asocial. jeg er ikke asocial og forstå mig nu ret, jeg elsker at være sammen med mennesker, jeg holder af - virkelig - men jeg har behov for et frirum. mere end så mange andre, tror jeg.

I MORGES stod jeg tidligt op og løb en tur. det er det, jeg elsker ved weekender og alene af den grund, lader jeg sommetider være med at deltage i en given fest.  

MIN FAR er en vin-nørd. hjemme hos os bestemmes aftensmaden i weekender ud fra, hvilken vin vi skal have, og der indgås ikke kompromisser! men vi skal jo allesammen være her

ORD HAR ALTID haft en utrolig inspirerende og beroligende indvirkning på mig. både i form af litteratur, såsom romaner og digte, men også i form af ord. jeg kan bruge timer på at tale med en god veninde om livet. bare livet. og derefter føler jeg mig som verdens rigeste menneske. 

JEG FORSØGER at være et godt menneske. men jeg kan ikke benægte at jeg tænker onde tanker om ting og andre. jeg tror, det er en del af det, at være menneske. dermed ikke sagt, man ikke kan være et godt menneske. for det er jeg.

HVIS GUD FINDES tror jeg ikke på ham. 

when in doubt - go nuts

"andre piger på din alder bruger dagen i dag til at pleje tømmermænd, mens du tager til spinning, laver sund mad og læser avis hele dagen". sådan sagde min mor til mig tidligere i dag, mens jeg afsatte min "dej" af blomkål og squash i flade cirkler på en bageplade. før dette havde jeg bla. læst en masse kritiske artikler som kommenterede på Blachmans nye program på DR2, om adoptionsbureau i Ethiopien, Assad, Lockouten og Kinas voksende problem: enebørn. åh ja, lige en dag efter min smag. 
men jeg tænkte selvfølgelig over det, min mor sagde. og egentlig tænker jeg over det tit. jeg fester alt for lidt. jeg er alt for lidt sammen med en masse mennesker på samme tid og sted. derimod har jeg et alvorligt stort cafeforbrug, massere af kilometer i benene på lange ensomme strækninger og en masse venindehyggeaftener med i rygsækken. 
jeg er virkelig introvert. men  ved i hvad? ca. 30% af befolkningen er også introverte - i større eller mindre grad, naturligvis. vi lader op i selskab med os selv, i modsætning til de ekstroverte, som lader op i selskab med mennesker. og gerne en masse af slagsen. smalltalk. det er lige dem. 
og så slog det mig! for søren da, hvor lever vi i et diskriminerende samfund! der forventes, at alle er ekstroverte, at alle er med hvor det sker. og hvis man ikke er det, så er man enten genert eller kedelig. og hvis det så bare var så vel, at kun de ekstroverte pegede fingre af os introverte, ja så kunne vi jo danne alliancer, hvor vi skiftedes til at holde filmaften, to og to sammen. hvor vi iscenesatte dybe samtaler om følelser, livet, døden og samfundets diskrimination. men men men, sådan er det langt fra. jeg er selv med til at diskriminere. fordi jeg er blevet hjernevasket til at tro, at ekstrovert er det rigtige at være. og derfor er jeg bange, ligesom de andre introverte. 
lad os da forhelvede stå sammen.
ja, ovenstående er vist min søndagsbøn, tror jeg. ikke til gud, men til jer, skønne læsere. 

et lille stemningsbillede fra aftenen i går, som jeg tilbragte i selskab med søde Amalie, en god film og masser af godter. uhm

   

10 siden sidst

jeg har været en smule fraværende her de sidste par dage. jeg vil undskylde, til de som har været ulykkelige pga. fraværet, og jeg vil sige "velbekom" til de, som har nydt stilheden fra min side. 
men nu er jeg på banen igen med 180 km/t. jeg buldrer derudaf, smadrer alt ondt på min vej og nærer de smukke ting. eller noget i den stil i hvert fald... men det korte af det lange er nu, at jeg har valgt at dedikere denne aften til lige at sætte jer læsere ind i, hvad jeg har foretaget mig de sidste 4 dage. altså fra i mandags af. og ja, jeg er blevet vild med lister - hhhm en ny fetich? - så jeg smider derfor lige endnu en af slagsen i hovedet af jer i dag:

10 ting siden sidst:

1. i dag smurte jeg mine ben i creme. det sker sjældent
2. jeg har lavet samtlige lektier i denne uge. for lidt siden fysik, og det er stort
3. jeg er blevet bekræftet i noget jeg allerede vidste - dog har jeg nu fået sat et konkret begreb på én af de mange typer jeg er - introvers
4. jeg er gået amok i faglitteratur. fra aviser til sundhedsbøger og senest en bog til folk med grønne fingre
5. i mandags følte jeg mig fri som aldrig før. det var rart
6. jeg har for alvor(!) indset at langt størstedelen af det faglige indhold i gymnasiet er irrelevant - dvs mere tid til tanker om livet og døden mens læreren gennemgår det globale vindsystem eller eksponentialfunktionerne. 
7. jeg har droppet korn og sukker fuldstændigt. i stedet har jeg barrikaderet mig med det bedste fra LCHF- og stenalderkosten. og det fungerer fantastisk godt for mig. i går lavede jeg spinat-is til morgen i den forbindelse. uuhm
8. jeg har bagt et brød på disse ingredienser: gulerødder(70%), æg, en smule mandelmel, kanel og kardemomme - vidste i, det kunne lade sig gøre??
9. jeg drak chokoladete i går og er ved at vende mig til smagen. det smager jo næsten godt
10. jeg har ført min kiksethed til et helt niveau og kan med stolthed meddele jer, at min påklædning har bestået af skiundertøj. hver dag. i skolen. kikset? JA. yderst behageligt og overskudskabende? JA, JA, JA FOR SATAN! PRØV DET!

"stenalderkost-kuren" - Loren Cordain
teorien bag stenalderkosten. nørdelæsning

"brød"

"brød" - jeg er stadig ret imponeret over de få slet ikke brød-agtige ingredienser...

mig i mit nye yndlingstøj

  

åh ja, kærlighed

jeg har virkelig prøvet at genoverveje mit liv i disse dage, hvor skolen ikke kynisk og koldblodigt stjæler al min tid og energi. ja, faktisk har jeg prøvet at realisere mig selv, kliché-agtigt jeg ved det, og i samme omgang prøvet at finde min sjæl - for derefter at kunne lytte til den. for altså at kunne lytte til mig selv og mine behov. og det er svært. jeg har læst en del om holistisk sundhed, både den psykiske og den fysiske, fordi de to ting i følge det menneskesyn går hånd i hånd. i forbindelse med det, har jeg også efterhånden erkendt at vi alle er vores egen værste fjende. vi går i perioder og hader os selv, slår os selv i hovedet med en hammer, hvis der er noget, vi ikke kan og siger til os selv, vi ikke er noget værd. kort sagt, vi kæmper alle med enten selvværd, selvtillid eller begge dele. og ja, lad os indse det, for de flestes vedkommende er det jo nok sidstnævnte, som er aktuelt. sørgeligt nok.
hold nu kæft hvor er det trist! virkelig, virkelig trist. så trist, at jeg i går græd mig selv i søvn - både på grund af mig selv, men også pga. hele verden. jeg har ærlig talt mistet håbet om, at verden nogensinde bliver et sted fyldt med selvkærlighed. og dermed bare mere kærlighed generelt. 

jeg har prøvet at lytte til mig selv, gøre det, JEG havde allermest lyst til og leve i nuet. det fungerede i to dage, hvorefter det løb af sporet. fordi mit selvværd pludselig dykkede - af uforklarlige årsager. og jeg spørger mig selv: hvordan kan det være? jeg ved det virkelig ikke. 
jeg har nu aftalt med mig selv, at jeg skal lære at elske mig selv. give mig selv en krammer hver morgen, ikke pga. forbedrede træningsresultater, en eventuel god karakter, en god gerning(ja, det lød gammeldags), men blot fordi JEG ER MIG. jeg er mig, og det synes jeg er en ret betydelige faktor indenfor det her selvkærlighedsprojekt, som nu officielt er i gang. jeg, og alle jer, skal lære at elske mig selv, fordi jeg er mig. og derfor har fortjent at blive elsket. af andre ja, men mest af alt af mig selv. 

første skridt, som for nogle måske virker fjollet og måske også et meget lille skridt, er som sagt en krammer og et smil. et krammer fordi jeg er dejlig og et smil fordi jeg er dejlig. 

og hvad med jer, skønne læsere? vil i være med i dette lille selvkærlighedsprojekt? det kræver blot en krammer om dagen, det er da lige til at overkommer ikke?

kage er menneskets bedste ven

 - og fjende i nogles tilfælde. desværre. for de små, eller store, sataner smager jo fantastisk, om det er med chokolade, med banan, med vanilie, med kanel, med mandler, med jordbær, med hindbær, med æble, med marcipan. om de er runde, firkantede, proppede i muffinsforme. om de er luftige, sprøde, søde, friske. jeg er ligeglad. for det er godt.
dog er det efterhånden ved at være lang tid siden, jeg har spist nogle former for kage. for lad os se det i øjnene: kage er ikke det sundeste og bedste for din og min krop, da hovedingredienserne jo oftest er noget i retning af hvidt mel, hvidt sukker og smør. dertil kommer at sukkeret fucker din frigivelse af insulin op så det siger spar to. 
derfor tænkte jeg i går, jeg ville gå på jagt efter nogle lidt sundere kager. og jeg var heldig, for blot ved at læse mine to yndlings blogs fandt jeg hvad jeg søgte. nemlig to kager uden hvidt sukker(dog sødet af dadler, men da det er naturligt frugtsukker, har jeg intet problem med det). fælles for begge kager er, at de er lavet på naturlige ingredienser, så et stykke(eller 2 eller tre?) kan nydes med god samvittighed. og kære venner, i skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften, som sikkert kunne være et hit til diverse påskefrokoster. mig og min mor har i hvert fald tænkt os, at bage disse to til vores to påskefrokoster i år. jeg kan ikke vente!

Appelsinkage:

Ingredienser:
400 g dadler

200 g mandler

5-6 spsk. ekstra jomfrukokosolie

Friskpresset saft + revet skræl fra en økologisk appelsin

½ stang vanilje

2 tsk. stødt kanel

En meget lille knivspids havsalt

En meget lille smule friskkværnet sort peber

6 mellemstore økologiske æg

Sådan: 

Kør dadler, mandler, kokosolie, appelsinsaft og –skræl, kanel, havsalt og peber på en foodprocessor i et par minutter, indtil du har en jævn masse, der minder lidt om marcipan i konsistensen. Tilsæt æggene et efter et, mens foodprocessoren stadig kører.

Brownie på bønner

Ingredienser:

200 g soltørrede dadler

1 dåse udblødte og kogte  røde kidney bønner

4 spsk kakaopulver

1 tsk vaniljepulver

1 tsk kanel*

4 æg

100 g smør

Saft og skal af 1 øko-appelsin

1½ dl hjemmemalet mandelmel

Sådan:

Overhæld dadlerne med kogende vand og lad dem ligge heri i en halv times tid. Skyl bønnerne godt. Urtekrams kidneybønner i dåse  er jo både udblødt og kogt, men de har ligget i vand med salt, så skyl dem godt. Smelt smør ved lav varme i en kasserolle.

Hæld alle ingredienser med undtagelse af mandelmelet i din blender eller foodprocessor og blend lystigt indtil dadlerne og bønnerne er blendet ud. Tilsæt da mandelmelet og blend igen. Nu har du en kagedej, som du kender den.

Hæld den i en lille bageform beklædt med bagepapir og bag i 20 minutter ved 200 grader.

Værsåartig! Brownie af helt naturlige ingredienser!

endnu en undskyldning for at holde ferie...

...er påsken, ja den er. men jeg klager bestemt ikke, og jeg er sikker på, at det kun er meget få, der gør. det har jeg virkelig fejret i dag i selskab med mig selv! faktisk, skulle jeg lige til at skrive: "bliver det meget bedre?", men det vil jeg undlade, for "ja, det bliver meget bedre!". som i morgen f.eks. hvor jeg skal træne og spise med søde Randi og efterfølgende se Shrek 4 med cecilie fra min klasse. bare sådan for at mindes the good old days(og så fordi vi begge elsker shrek, mere end så meget andet). resten af dagene i påsken skal også nydes i godt selskab med bl.a. søde piger fra min efterskole. hvor jeg ikke går mere. suk...

men altså, for at komme tilbage til det, der er den reelle pointe med dette indlæg(som om der er "reelle pointer" i mine indlæg...), så vil jeg nu springe til sagen med lange skridt! for ja, dette indlæg har jeg rent og ærligt dedikeret til stemningsbilleder. hvilket ikke er så gennemtænkt, fordi jeg er ca. ligeså dårlig til at få taget billeder af mit liv sådan generelt, som jeg er til selve det at tage et billede. jeg har f.eks. stadig ikke gennemskuet hvordan man slår blitz til på mit kamera, hvilket kunne retfærdiggøres, hvis det var en nylig erhvervelse, men i dette tilfælde har jeg ejet det i 3 år nu. næ vent, jeg tror jeg med skam må meddele, at jeg har haft det i fire år. ja, så fik vi en sandhed på bordet igen i dag. dog rører det mig ikke, da jeg jo er bevidst om min svaghed. 

men her kommer altså ALLE mine stemningsbilleder fra i dag:

efter tre timers træning havde jeg lyst til noget lækkert forkost og tilfældigvis havde vi en squash og noget hjemmelavet humus i køleskabet, så jeg fiksede lige lidt stegt squash med parmasan, grøn chili og humus. 

tilfældigvis faldt jeg over et "alt for damerne"-blad, som jo øjensynligt ikke lige er min stil, fordi der er en del sider fyldt med skønhedsprodukter og mode, og da jeg er en af de typer, som ikke ejer en ansigtcreme og ikke ved hvad en rouge er, så er det jo ikke ligefrem det ideelle afslapningsblad for mig. men det springende punkt i denne sag, det punkt, det fik mig til at købe bladet, var at man fik bladet FIT living med. og egentlig synes jeg faktisk, efter at have læst en del af det i eftermiddags, at det er bedre end iForm. måske skulle jeg ændre mit abonnemant og abonnere på FIT living i stedet? hmm

og så bagte jeg pandekager. eller dvs. kålklatter, denne gang på hvidkål og gulerødder og med et enormt smagfuldt resultat til slut. den sidste måned har jeg hver søndag bagt en ordentlig omgang af disse, med varierende indhold, alt efter indholdet i vores køleskab. sidste uges klatter var lavet på blomkål og jordskokker og var også fænomenale  ja, jeg roser min egen mad, det er dårlig stil, det ved jeg...

 det fantastiske ved disse kålklatter, ud over smagen selvfølgelig, er at de er enormt lette at bakse sammen. blot du har en foodprocessor med stor kniv, en form for nødder malet til mel, et æg, lidt ost som rives, og gode krydderier, så er den hjemme! og så selvfølgelig nogle grønsager - gerne en form for kål, da det jo er kålklatter og kål er voldsomt sundt! når det hele er rørt sammen til en lidt ikke særlig sammenhængende masse, formes de til små amerikanske pandekager og puttes i ovnen på 200 grader. det er meget forskelligt, hvor lang tid de skal have, alt efter fugtighed og tykkelse på "dejen". 

god påskeferie, alle skønne læsere! jeg håber i nyder den ligeså meget som jeg