thursday night fever

nu er det aften. igen. og det er nu dejligt. det eneste jeg kan sætte en finger på er at aftener altid er så forbandede korte. fordi det er den tid på dagen, jeg nyder allermest. jeg elsker mørket, varmen, teen og den lange og rolige søvn man ved, man snart skal omfavne. i aften har jeg så valgt at bruge på formindskelse af min afleveringsbyrde, som pludselig gik op for mig, var ved at vokse sig stor(den har været stor i lang tid, men takket være min evne til at lyve overfor mig selv, er der intet indhug blevet lavet). og det er rart at jeg nu har en mindre aflevering at pryde min kalender med denne weekend. og undskyld alle jer skønne, at jeg skriver om afleveringer. det burde i den grad forbydes!
men noget der bestemt ikke burde forbydes er, at jeg er abonnent på det skønne blad iForm. jeg meldte til fornylig, fordi der var et tilbud, som jeg bare ikke kunne modstå, nemlig 3 eksemplarer af bladet og ET LØBEUR for kun 150 kr. Det har jeg virkelig villet have i lang tid, så jeg tænkte, at tiden måtte være inde, og så det derfor som et tegn. et tegn på, at mit liv som abonnent burde starte.
uret modtog jeg i går, og det er da selvfølgelig blevet afprøvet en gang eller to(ja, jeg synder, jeg ved det godt..) og det fungerer upåklageligt!
derudover glæder jeg mig til weekenden. fordi denne uge bare har været så forvirrende og gået så hurtig at min hjerne er holdt op med at fungere. forhåbentlig kommer den i omdrejninger igen i weekenden. hvis ikke, bør jeg nok opsøge en læge...

det var vist det. elsker jer

happiness

jeg glæder mig over, at min dag ikke er slut endnu. jeg glæder mig over, der er flere timer til klokken er 11. jeg glæder mig over, at selvom livet er noget lort, er det sommetider noget "godt lort". det er stadig noget lort, når jeg tænker på alt det, jeg ikke har fået gjort(og til tider det jeg så har gjort som gik hen og blev en katastrofe), men hvis jeg blot fortrænger alt det, som te, stearinlys, musik og fantastisk mad hjælper mig med,  så er det hele faktisk ret lyst. og smukt. og lykkeligt. kan i huske, jeg før har snakket om, at jeg engang i mellem når at fange en lille smule lykke? det har jeg formået i dag. og det elsker jeg mig selv for. at jeg stadig har evnerne til at fortrænge alt lortet, alt det onde, alle de negative og skuffende tanker. jeg tror på, det er vejen frem. jeg håber på, det er vejen frem. for lige nu lever jeg. jeg er.

derudover tænkte jeg, jeg også ville dedikere dette blogindlæg til stolt at fremvise min ydmyge tesamling. hver enkelt te er valgt med omhu og jeg elsker smagen af hver og én. dog til hver sin tid. 

urtete med ingefær og citrongræs

nyeste skud på stammen: te med kanel, kardemomme og ingefær(pga. kanelen og kardemommen  minder den om chai-te, med undtagelse af  ingefærtwistet)

ingefær-, appelsin- og kamillete. virker afslappende

chokoladete!!!!!

klassisk indisk chaite, fairtrademærket. genial til en chai latte, hvis man er til det!

derudover var jeg et smut i aalborgs lokale kaffe-, te- og chokoladebutik, Kronen, i dag for 5 minutter efter at vandre ud med en pose kokoste. jeg er allerede vild med den!
nu tror jeg, jeg vil bevæge mig ud i køkkenet og sætte vand over til en ordentlig kande te! og med det håber jeg, kære, elskede læsere, at i vil gøre det samme, for at sætte en perfekt prik over i'et på sådant et dejligt i

når grønsager bare bliver for kedelige

i søndags havde jeg massere af tid og besluttede mig derfor, at starte på min længe overvejede "gode vane 2013". vanen går ud på, hver søndag og evt midt på ugen, at forbederede noget spændende og lækkert mad, som om morgenen er lige til at tage ud af køleskabet og kyle ned i tasken. denne søndag blev det til nogle enormt lækre grønsagsfrikadeller, som ses på billederne ovenfor. for mig er de ikke erstatning for noget eventuelt kød, blot erstatning for noget mindre spændende grønt, som i min madpakke tit ender med at være gulerødder og rød peber skåret i stave... det kan nogle af jer nok godt genkende. 
og opskriften skal i selvfølgelig ikke snydes for, så her kommer den:

3 eller 4 gulerødder(afhængigt af størrelse)
en halv broccoli
1/4 knoldselleri
50 g mandelmel(malede mandler, kan gøres i en minihakker)
3 æg
salt og peber
koriander
1 chili (eller chilipulver)

1. gulerødderne og knoldsellerien rives meget fint. Broccolien rives groft
2. de revne grønsager blandes med æggene, mandelmelet og krydderierne
3. farsen formes til "flade" frikadeller og steges i olie
4. spis!

de er meget nemme at lave, krøllen ved det er bare, at det tager land tid at rive gulerødderne og knoldsellerien. derudover skal du være opmærksom på, at der er æg i frikadellerne og at de derforskal steges godt. 

og hvad så?

for lige at følge op på min meget deprimerede strøm af ord i går, så har jeg valgt at skrive et par ord nu. fordi jeg nu føler tiden er inde til at understrege, at det der med at "blive til noget" er noget opreklameret shit, som ingen kan bruge til noget. vi ER jo alle noget. og derfor ER vi det også i fremtiden. om det så er det ene  eller det andet. den eneste grund til, jeg kan blive skuffet over mig selv, er hvis mine forventninger er for høje. den eneste grund til, du kan blive skuffet over dig selv, er hvis DINE forventninger er for høje. 
jeg vil ikke blive til noget. jeg er noget. jeg er mig. og selvom det ikke er det vildeste man i verden kunne være, så vil det aldrig kunne ændre noget. jeg kunne få en god uddannelse, nogle flotte lår, jeg kunne rense min hud, jeg kunne købe en smuk designervilla. for pyntens skyld. udelukkende for pyntens skyld. derfor vil jeg fra nu af, ikke lade pynten være indbegrebet af at "blive til noget", for selvom jeg sommetider bilder mig ind(med stor hjælp fra samfundet omkring mig), at det JEG vil er at blive pyntet. for det er det ikke. jeg må dog tilstå, at jeg stadig ikke ved hvad det så er jeg virkelig vil. noget som helst overhovedet. jeg ved bare, at det værste man kan gøre mod sig selv, sin egen sjæl og krop, er at ville være ejer af det bedste, smukkeste, mest økonomiske og materialistiske pynt. 
Jeg håber i alle skønne, dejlige læsere får en fantastisk søndag fyldt med kagebagning, stearinlys, gode bøger, træning, generelt bare mad, te, kaffe, lærdom, visdom og forhåbentlig ikke afleveringer... jeg elsker jer.

jeg bliver aldrig til noget...

...-tanken flyver måske sommetider igennem jeres hoved. jeg kan konstatere, at den ofte gør det i mit. og lige nu. frodi jeg har siddet og stiret ind i min computer med et dokument med en matematikaflevering åbnet hele dagen, afbrudt af kokkererings- og træningspauser selvfølgelig. men essensen i dette er, at jeg ikke har nogen jordisk chance for nogensinde at få den lavet. det er disse små ting, som kan destruere smukke tanker om fremtidsdrømme i alle former. i øjeblikket kan jeg ikke engang se mig selv leve et liv om 10 år. der er blot sort. mørkets mest onde farve hærger og det er som om, den blokerer for alt lys, som vover at give sig i kast med at slippe ind bag murerne. det værste er, at jeg ved, det er mig selv, som agerer mørket. hvem skulle det ellers være?
jeg ved, det bare er en matematikaflevering og at der intet sker, hvis jeg undlader at aflevere. virkelig, gymnasiet er slet ikke så strikt som det udgiver sig for at være. færdig bum. men det, der er det problematiske her, er at jeg er bange for, det tager overhånd. og hvis jeg ikke kan lave en sølle matematikaflevering på blot tre elevtimer, hvad kan jeg så egentlig klare, når det kommer til stykket? før ferien var jeg i den skønne "jeg får gode karakterer for mine afleveringer"-periode og det var dejligt. mest af alt fordi, jeg ikke havde gjort det helt store arbejde for at opnå disse karakterer. men sådan kan det jo ikke blive ved med at være. der kommer jo et tidspunkt, som nu, hvor jeg bliver udfordret og skal gøre en indsats. og så giver jeg op. det er trist at indse dette, men det er nu engang sådan det er. jeg må tage mig sammen, for ikke at se min fremtid som ét stort, sort hul.

Home, sweet home

hvor har jeg bare savnet alle jer søde venner! det kribler i mine fingre efter at fortælle jer, hvad jeg har foretaget mig siden min "afrejse" i tirsdags. Som jo reelt set var en afrejse, derfor er jeg ikke helt sikker på, hvad mine fingre ville med gåseøjnene. men lad nu det ligge. fordi nu til det spændende:

jeg vil starte ud med at beklage kvaliteten af billederne ovenover, men det kan undskyldes med, at de er taget med kameraet i en iPhone og selvom jeg ikke har sat mig ind i nogen form for elektronisk udstyr overhovedet, så  ved jeg dog, at et kamera ville kunne tage bedre billeder, især når der ændres format(er det det, det hedder, når man justerer størrelser på billeder?). og igen kan jeg tage mig selv i at skrive udenom...
men sagen er, at jeg hver dag på denne lille rejse har prøvet noget nyt eller gjort noget, jeg ikke vidste jeg turde. et eksempel kunne være det kortvarige visit på den meget lille og hyggelige sushirestaurant vi var så vågede at bevæge os ind på den første aften i Staden. og jeg smagte sushi. og jeg spiste flere stykker. rå fisk. det troede jeg virkelig ikke, jeg turde. forsåt mig nu ret, jeg er ikke madforskrækket, men jeg har altid haft det svært med slimede, bløde og gummi-agtige konsistenser, altså rå fisk. derfor var det stort.
et eksempel er at en madlig ekspedient i onsdags åbnede døren ind til mit omklædningsrum. det gjorde mig en anelse chokeret, fordi jeg netop i det øjeblik var ved at tage mine bukser på. 
torsdag var en smule mere stille og rolig, men samtidig utrolig vild! vi vandrede længe rundt på Nørrebro, som er et meget hyggeligt, alternativt og antimaterialistisk kvarter. stedet var præget af økologi, vintage, god stemning og hyggelige, små kaffe barer. 

jeg kan virkelig anbefale at tage et par dage ud af kalenderen og fare mod ukendt territorium med nogle gode venner. det kunne jeg gøre igen og igen. også om tusinde år. så hvad venter i på?
jeg lægger nogle flere billeder ind til jer, når jeg får dem og så lover jeg at kvaliteten er bedre
elsker jer, kære læsere

København, min kære

jeg skal til København i dag indtil fredag med de to dejligste piger. turen kommer til at handle om at udforske Københavns små gader og alternative miljøer. indtage mad fra raw-food- og vegetarresaturanter og en masse caffe latte! derfor kan jeg ikke vente og derfor sidder jeg lige nu og holder med besvær min krop i ro, mens jeg venter på Lauras far, som er så venlig at køre os alle tre til lufthavnen. jeg glæder mig til at vise jer billeder fra en, forhåbentlig, fantastisk tur i hovedstaden. 
jeg håber, i alle nyder jeres ferie, jer der har ferie, det har i bestemt fortjent! 

Saturday night fever

lørdag aften. umiddelbart en aften der lægger op til ondt i fødderne pga. alt for høje sko, skør i hovedet pga. at for meget alkohol og alt for glad klokken 3 om natten. men jeg sidder i blot i min seng og drikker en smoothie fyldt med bær og frugt, læser en bog og hører Bruce Springsteen. min dag i dag har i den grad været dedikeret til fordybelsens sjæl - med træning, risk, puslespil med alt for mange brikker, Lie to me, stenaldersalat og ja, "Astrid og Veronika", en bog fyldt med tanker om livet og venskabet. det er så meget mig, at det ikke kan blive mere mig. og det er rart. 
det her liv er at udleve min drøm. og det er det, jeg har tænkt mig at gøre i denne ferie. bare leve - det, som jeg har længtes efter i lang tid nu. alt for lang tid. det er som om, min personlighed, mit jeg, langsomt er forsvundet bag en facade fyldt med "skal". det er forsvundet bag en masse forestillinger og tanker, en masse gøremål, som skal ende op med det lykkelige liv. fordi det ikke er vejen, men målet. men det skal være fortid nu. for nu vil jeg og nu kan jeg. ikke leve det vilde liv, men mit liv. det er det centrale. det er det betydningsfulde. 
og jeg glæder mig

Mad, mad, mad

det er(desværre?) lang tid siden, jeg har indviet jer læsere i hvad jeg har kokkereret til aftensmad. grunden til dette er, at jeg de sidste par gange, det har været min maddag, har lavet forskellige former for gryderetter - og de er ikke videre smukke på billeder. men i dag vil jeg bryde den onde cirkel. så, værsgo!

på billedet ovenover ser i to salatblade med fyld af finthakkede mandler blandet med en smule tahin, spidskommen, koriander og et lille skvæt olie. derudover fylder stegte squash, tomater og skiver af rød peber på tallerkenen. For mig er det et smule atypisk aftensmåltid, og nok også for en del af jer, fordi der netop intet kød eller kulhydrater er på tallerkenen. derimod er der gode fedtsyrer og grøntsager - uhm! grunden til dette er, at jeg for tiden er en del inspireret af stenalderkosten, eller LCHF som den kaldes i de madfanatiske kredse, hvor hovedindholdet i kosten er grønt, fedt og proteiner. det betyder selvfølgelig ikke at jeg undgår mælke- og kornprodukter, men jeg er blot igang med en form for eksperiment, hvor jeg vil undersøge, hvilken virkning det har på min krop at undgå brød - kulhydrater. dog spiser jeg hver morgen havregryn og for det meste ryger der to stk. rugbrød til middagsmad. jeg elsker nemlig rugbrød. 
men læsere, dette er en MEGET nem ret, som tog mig højest 5 min. at lave. selvfølgelig bliver den en smule mere kompliceret, hvis man ikke lige har tahin på lager... men jeg håber i vil give jer i kast med at afprøve den. for det var vildt lækkert!

update

jeg tænkte, jeg lige ville give jer et lille overblik over hvad der sker i mit liv. mit liv, ja. for det slog mig, jeg at jeg måske tit formår at forvirre jer læsere og da det ikke er min hensigt, for det meste, så tænkte jeg, jeg ville lave en smule om på det. derudover har jeg også brug for at få styr på mit liv. chancen for det nogensinde sker er minimal, men ved at skrive det ned, vil jeg alligevel påstå at jeg er tættere på end nogensinde før. jeg har tit så mange tanker i mit hoved, at jeg ikke har tid og overskud til at sortere dem. så derfor myldrer de bare lidt rundt. roder lidt her og der. gør det helle lidt mere messy end det i forvejen er. 
men nu til sagen.
jeg er begyndt at lave lektier igen. og det er dejligt. pludselig fik jeg overskuddet igen(eller også fik jeg det bare så dårligt med mig selv over mine dalende karakterer, at jeg blev nødt til at gære noget ved det). og selvom det kun er anden dag i dag med den nye stil, så fungerer det godt for mig. jaja, jeg ved godt, det kun holder til næst gang vi får en helt uoverskuelig ng- eller historielektie for. men nu tillader jeg mig at nyde mine færdiglavede lektier. jeg klapper mig selv på skulderen. igen og igen. dog kan jeg konkludere, at min fysikrapport nok forbliver ufærdig til min store irritation. jeg trøster mig selv med, det er faget der er noget galt med - og ikke mig. jeg formår virkelig at vende tingene på hovedet. for at hjælpe mig selv. men hvis man ikke kan hjælpe sig selv, hvem kan man så hjælpe, når det kommer til stykket? jeg hjælper mig selv så godt jeg kan. i dag tog jeg f.eks. et valg om ikke at træne, selvom jeg fik et meget fristende tilbud om en times spinning med Laura. det havde jeg ikke gjort før i tiden. for hold nu kæft, hvor har jeg taget mange forkerte valg omkring min træning. og set i bakspejlet, tror jeg min skade for længst ville være gået i sig selv igen. hvis jeg havde lavet de forpulede øvelser, og hvis jeg havde droppet de løbeture. men det gjorde jeg ikke, nej istedet gjorde jeg alt det jeg kunne for at straffe mine knæ i troen på, at hvis jeg viste dem, hvem der bestemte, ville de få respekt for mig. den respekt, jeg mente, jeg fortjente. 
og det kan jeg stadig græde mig selv i søvn over - at jeg stadig ikke har fået det tilbage, jeg føler jeg har givet min krop. intet falder til min fordel, jeg skal kæmpe for selv de mindste fremskridt. og hvis jeg giver slip få sekunder, sker der tilbagefald. derfor ved jeg nu, at jeg bliver nødt til at søge et kompromis med mine knæ - samarbejde, ikke arbejde imod. selvom det er det er noget af det sværeste for mig lige nu. men det er ikke en kamp, jeg skal vinde. det er en kamp VI skal vinde. mig og mine knæ. og nu hvor jeg har indset dette, er det som om, smerterne er forsvundet. min udfordring er nu, at lade være med at overdrive det. overdrive mine løbeture og lade være med at være så pissenaiv, som jeg jo i bund og grund er. jeg er virkelig min egen værste fjende. det er det mest uhyggelige ved det hele. men på den anden side behøver man ikke konfrontere andre end sig selv.

det blev en del snak omkring det. jeg burde måske undskylde, men det gør jeg ikke. fordi kære læsere, det er jeres eget valg at læse mine forvirrede strømme af ord. så man må jo formode, at noget i jer, godt kan lide det. det formoder jeg. ja jeg gør så. 

DET

hvor har jeg bare forfærdeligt meget lyst at gøre noget! jeg kan ikke bare gennemløbe den ene dag efter den anden. de ligner alle hinanden til forveksling. når en uge er gået er jeg i tvivl om, hvad jeg egentlig har foretaget mig. så her sætter jeg min fod. lige her og tegner en stor, fed streg i det sand, som ikke er der. i det sand, som jeg vil møde, når jeg løber mod en mening. jeg vil være en del af det tidsløse, det uendelige, det lykkelige, det mørke og lyse, det, der ændrer det hele og det, som er mig. jeg vil vandre afsted af støvede veje, langs det blå hav, gennem skove hvis træer er fyldt med knopper, som snart springer ud. jeg vil ikke søge mere. jeg vil være. bare være. jeg vil være. ja, bare være
og mens jeg løber vil jeg mærke vinden i mit hår, jorden under mine fødder. en ægte jord, uden indtryk, uden forhastede konklusioner, en jord som kun er jord i dens enkelthed. en ægthed vil fylde mig op. 
men jeg leder stadig. eller det vil sige, jeg "lever" i min endeløse cirkel, som ikke giver tegn til at stoppe. derfor må jeg gøre noget. 
jeg må løbe, vandre. forsvinde. ind i ægtheden. snart flyver jeg

Today's outfit

mit outfit i dag er ganske afslappet og mandagsagtigt i al sin enkelthed - der er intet der strammer, får noget til at se hverken mindre eller større ud og det er voldsomt praktisk at cykle i. 
striktrøjen er snart 20 år gammel og er et fund fra min mors skab. den er købt i en lille butik i Norge og hvis sagnene er sande, har den været oppe at røre ved de tusinde kroner. 
Bukserne er lånt materiale, som jeg ikke kan få mig til at aflevere tilbage, da jeg finder dem yderst mig-agtige og er nogle af de mest behagelige bukser jeg ejer. derfor venter jeg til Benedikte en skønne dag står udenfor mit hus med at tæskegruppe og et bat. så kan det være, jeg vil overveje at aflevere dem. 
alt i alt et meget billigt outfit, hvis man lusker lidt rundt de rigtige steder - det er og bliver min taktik. 

God mandag aften, allesammen. forhåbentlig skriver jeg et dybere indlæg i morgen. elsker jer!

1000

blev lige for få minutter siden informeret om, at min blog har 1000 sidevisninger, hvilket jeg synes er ret vildt. nej vent, vildt er ikke ordet. overdimensioneret sindsygt, passer vist bedre. mest fordi, jeg synes det er et bevis på, at jer læsere er interesseret i rendyrket ærlighed og åbenhed - værdier som jeg selv sætter meget pris på. som i nok har bemærket...
jeg har virkelig lyst til at overdøse jer elskede læsere med enormt mange smukke ord, så i knap kan gå bagefter fordi i er så søde. om i så læser den, for at få et godt grin over sådan en idiot som mig, eller i rent faktisk synes det er spændende, er en smule underordnet(dette var en løgn). 
der kommer et indlæg i aften, når jeg er blevet godt dopet af en masse te og tonsvis af toner fra Nirvana

Håber i med dette billede bliver motiveret til blot at fortsætte med at læse. jeg tror selv ret meget på det

Drugs

jeg er et meget afhængigt menneske. hvad jeg er afhængig af, afhænger af hvilken humørperiode jeg befinder mig i. her på det sidste har mit drug været, som i nok har gættet, veninder og alt der har noget at gøre med at socialisere sig. de perioder er skønne, fordi jeg der føler, at alle mine, sommetider forskruede, tanker, bekymringer, glæder osv. bliver delt med mennesker, jeg virkelig holder af. 
men lige nu er jeg i den grad afhængig af bevægelse! alt hvad der vedrører hurtig vejtrækning, syre i benene, smagen af, ja, opkast, energi, smerte og masser af vand, er det, der redder mine dage. i dag smuttede jeg ned i den lokale fitness og startede ud med en times spinning, hvorefter jeg løb 5 kilometer og sluttede af med en halv times styrketræning. og jeg elsker det! jeg kunne være blevet ved, hvis ikke det var fordi, det er søndag og centeret derfor lukker tidligt. tror jeg vil foreslå dem, at have længere åbent. 

Derudover, vil jeg undskylde for, at mine indlæg her på det sidste har været grå og kedelige, og til tider billedløse, det beklager jeg, men jeg har virkelig befundet mig i en gråzone den sidste uges tid. derudover har jeg for tiden svært ved at blive inspireret. jeg tror, jeg drikker for lidt te og hører for lidt musik. 
kære, skønne læsere. nyd det sidste af jeres weekend og få en gooood start på ugen. jeg trøster mig selv med, at det er den sidste inden vinterferien, hvor jeg, som bekendt, drager til København.

Café, København og øh... kveninder...

I går var jeg på cafe med søde Laura og Amalie. Amalie og jeg havde givet Laura en middag på cafe i anledningen af hendes fødselsdag. mit forbrug på cafeture er for alvor steget i januar og februar og da jeg lige for tiden er arbejdsløs, kunne det gå hen at blive et problem. jeg retfærdigører det overfor mig selv ved, at tænke på, jeg ikke bruger penge på andet, stort set. 
ja... det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide mad...
Derefter vandrede vi i flok hjem til Laura og snakkede om vores tur til København, som kommer til t foregå i vinterferien. Vi skal afsted, bare os tre på en "rejse" fyldt med kultur, små snørklede genbrugsbutikker, store moderne tøjbutikker med alt for dyrt tøj, sushirestauranter, vegetarcafeer, rawfood-miljøer og Christianshavn. Jeg kan ikke vente!
Dette indlæg er lavet i en fart - jeg har lige været inde og træne og skal til at spise fødselsdagmiddag, som består af græske frikadeller, tzatziki, aubagine salat og ost. uuuhm! ellers ser jeg frem til i aften, hvor pigerne fra gangen fra efterskolen aflægger et lille visit.
Håber i alle skønne, dejlige læsere får en god lørdag og når at nyde den

Taberen

lige nu føler jeg mig bare så dum. og alt muligt andet dårligt, som jeg vil lade jer slippe for at høre. grunden til alle disse selvdestruerende følelser er min krop, som altid lige skal vise, hvem det er, der bestemmer. vi spillede floorball i idræt i dag og da skoledagen så sin egen ende, valgte jeg at tilbringe eftermiddagen i fitness - som er en af mine yndlingsbeskæftigelser. nu er mine knæ ødelagte. jeg overdriver ikke. jeg vralter afsted og smerterne tager bare til.
jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. det er over et år siden jeg fik min første skade og selvom jeg synes, jeg har gjort ALT for, at det igen skulle blive så godt som nyt, så er det det bare ikke. og hvor frustrende det end er, så er mine knæ bare ligeglade. nogle gange kan jeg høre dem tale til mig. de håner mig, siger det bare er fordi de synes, jeg skal straffes. at de hader mig, at de vil ødelægge mit liv og følge med mig i graven - selv når jeg er død, vil de ligge og smerte. jeg er virkelig min egen værste fjende. det er ikke hunde, voldtægtsmænd, højreekstremister, kemilærere eller afleveringer - det er mig selv.
det hele er min egen skyld. jeg kan jo bare lade være med at løbe de forpulede kilometer. det tænker i nok, søde og skønne læsere, og det ville jeg også selv tænke, hvis en anden idiot sad og vrælede over det her. men jeg kan ikke lade være. der er morgener, hvor jeg vågner op og har drømt, at jeg har løbet en tur i det fri. og resten af dagen kan jeg ikke tænke på andet.
mit liv kører i ring. jeg går i ring. få sejre, mange nederlag.

jeg ved ikke hvorfor, jeg skriver alt det her, så i alle kan læse det. det er måske en smule taberagtigt. og måske er jeg en taber. men hey, tabere har en hel verden at vinde.
jeg er ked af, hvis jeg har lagt en sten, hvor der før lå en blomst på jeres onsdagaften. eller hvornår i nu læser det. hvis i læser det  overhovedet. på en måde ville jeg ønske, i ikke gjorde. 
elsker jer

jeg har så forfærdelig ondt af mig selv

ja, det har jeg. så meget, man skulle tro, det var løgn. jeg har haft en fantastisk weekend og levet livet, som det skal leves. og hvad er det ulovlige i det? weekender er desværre blevet de dage, hvor man skal lade op og slappe af. og hvis man ikke får det gjort i de nødvendige mængder, så ligger man, ligesom jeg, i sin seng mandag morgen og finder det ganske umuligt at stå op. så nu sidder jeg og mæsker mig med kleenex, halls og en masse økologisk kamillete. jeg kan fortælle, at sidstnævnte er voldsomt vanddrivende, og bare det, at rejse mig fra sengen er noget af en kamp, psykisk og fysisk. så det er lidt af et problem. 
derudover er der så meget, der skal tænkes igennem. selv hvis jeg havde haft det godt i dag, dvs. fri for sygdom, så ville jeg ikke have ænset hvad den eventuelle undervisning, ville have handlet om. så jeg tænkte i morges, at det var en tabersituation jeg ville stå i uanset hvad. 

mig der hælder kamillete op i en tekop

mig der kigger uoplagt og fortabt ind i mit ydmyge webcam

mig der pudser næse, for derefter at kigge ned i den bruge kleenex

et øjebliks stilhed, mens den første slurk tages. ak

Waiting...

jeg venter på at noget skal ske. hvad, ved jeg ikke. endnu. men det er som om mit liv er gået i stå og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at starte det igen. hele tiden er jeg i en tilstand, som føles tåget og uvirkelig. som om, at det, jeg oplever ikke er sandt. som om, de planer jeg har lagt, bare er noget, jeg bilder mig selv ind. som om mit liv slet ikke findes.
denne weekend har været mærkelig, hvilket i måske kan fornemme. i fredags tog jeg bussen til hjørring for at besøge sarah. vi gik en lang tur, mens mørket tog til. vi snakkede. meget. 
i går tog jeg så toget hjem for at besøge Laura sammen med Amalie. i dag gik jeg igen en lang tur, denne gang med Annika. 
der sker så meget lige nu. og jeg forstår ingenting. derfor denne besynderlige tilstand, som jeg ikke kan gennemskue. jeg har svært ved at sove, og når jeg endelig gør, er det en let søvn, så jeg vågner ofte. jeg er virkelig så forvirret over det hele. hele mit liv er et stort rod uden hoved og hale. mine tanker kæmper om pladsen i mit hoved for at blive hørt. og jeg hører dem alle - desværre. jeg har det godt, men utrolig dårligt. jeg er rastløs. hvad skal jeg?