Yoga my love

der har været lidt stille i den sidste uges tid. både i mit liv, men nok mest af alt på den her ting, som jeg kalder blog. jeg har ikke følt mig inspireret og jeg har mest af alt haft lyst til bare at være alene og ikke tænke på andre menneskers tilstedeværelse. ja, sådan bliver jeg altså noglegange, men jeg har lært at leve med det. det gode ved disse perioder er, at jeg får tænkt en masse tanker igennem - både om mig selv, men ikke mindst om hele verden omkring mig. derudover får jeg læst en masse og hørt en masse musik og lavet en masse god mad. 
i går og i forgårs var dog en undtagelse i min "jeg-vil-bare-helst-være-alene-periode", for i fredags tilbragte jeg dagen i selskab med en god efterskoleveninde og i går var dagen hvor "Den Store Yogadag" blev afholdt.

 
det handlede sådan set bare om, at to veninder fra klassen ville aflægge visit for at dyrke yoga - dele hinandens øvelser - og for at få snakket og hygget rigtig meget. vi startede ud med chokoladete, nemme cookies bagt på havregryn og banan(hvem vidste, DET kunne lade sig gøre?!) og æbler, mens regnen silede ned udenfor og de mørke skyer havde overtaget den ellers blå formiddagshimmel. 

Derfra fortsatte vi dagen med en skøn yogasession, hvor jeg fik lært en masse nye øvelser, bla. klovnen, som ses på det nederste billede, ploven, haren, kamelen og fisken. nu ved jeg, hvad jeg skal lave den næste uges tid. 
yoga. jeg elsker dig

og for søren da, det var jeg lige ved at glemme! jeg sluttede dagen i går af med en koncert på studenterhuset - med selveste The Floor is Made og Lava! ja, i hørte rigtigt. 
kan en dag være mere inspirerende end det? det tror jeg ikke 

indlængsel

de seneste dage har jeg brugt på at trække mig lidt ind i mig selv, fordi jeg virkelig har haft brug for det. jeg har levet halvt i mit eget liv og halvt i en roman, som jeg netop har aflsuttet i dag. jeg ved ikke hvad der er med mig og perioder. i én periode er jeg enormt social og bliver næret af masser af mennesker og sene aftener i godt selskab, mens jeg i en anden periode bare elsker at være mig selv. som nu. jeg har brugt timer i mit eget selskab uden at ænse tiden og verden omkring mig. jeg har mærket mig selv og følt mg hel uden behov for anerkendelse udefra. og jeg har virkelig brudt mig om mig selv.
for ti minutter siden ringede min sødeste Benedikte og spurgte mig, og jeg ikke ville med til en fest. jeg afslog fordi jeg bare har brug for at, ja, være mig selv, igen. nu sidder jeg lidt med en følelse af, at jeg måske går glip af at møde nogle fantastiske mennesker - og hvem ved - måske ham som ender med at gøre mig hel som menneske. og egentlig er det en katastrofal tankegang, fordi man derved altid kan gøre mere. derfor vinker jeg farvel til den tanke og vil nydemin fredag aften i selskab med en etisk roman. og måske lidt mørk chokolade.

Jeg har en masse tanker, jeg gerne vil dele med jer. derfor kommer der måske et indlæg senere i aften, mens i alle fester med jeres venner. så måske ser i det først i morgen? eller overmorgen? og måske skriver jeg det først der? jeg er ikke sikker. men noget jeg i hvert fald er sikker på er, at jeg virkelig hviler i mig selv lige nu. og hvor er det dog fantastisk og vidunderligt.

jeg elsker jer kære læsere!

og du godeste, den kan bestemt anbefales

I dag blev jeg hjemme

bare hjemme. ja, bare hjemme... mest fordi jeg havde ondt i maven og i hovedet. men en også en lille smule fordi jeg virkelig ikke kunne se nogen mening i at bakse mig selv ud på skolen, kede røven i laser i 7 timer for derefter at bakse mig selv tilbage. er det bare mig, eller ser du også det som noget totalt meningsløst? 
dagen i dag har derfor stået i "jeg har virkelig ondt af mig selv"'s tegn. mit hoved bare dunkede og dunkede og min mave blev mere og mere oppustet og opførte sig som en lille frokælet møgunge, mens mit raseri tilsvarende voksede i turbofart. raseri over alt det jeg finder mig i til dagligt. raseri over, vi alle finder os i at skulle pukle fra morgen til aften uden at have os selv med i det her store spil, de kalder livet og som skulle være så godt og smukt og dufte af roser og andet indbilskt(hvordan staver man til det????). derfor har jeg besluttet mig for, ovenstående nu er et overstået kapitel i mit liv. og med det menes der, at jeg aldrig mere vil gøre noget, uden det indbefatter bare en lille smule glæde fra enten min eller andres side. en lille snært af lykke og mening skal indgå i samtlige af mine aktiviteter - FRA NU AF. og jeg skal aldrig mere tilbage. er i med mig?

night

for få minutter siden læste jeg en artikel, som vel nærmere var et interview, i avisen med skuespilleren Marie Louise Wille, som jeg personligt ser rigtig meget op til. dels fordi hun er en livsyder og derved har formået at skabe en fantastisk tilværelse fyldt med kærlighed og tilstedeværelse, og dels fordi hun agerede en af "de kendte" i "kender du typen" - og jeg elsker "kender du typen"!

men, det interessante ved ovenstående er, at interviewet var bygget op på en sådan måde, at Marie Louise blot byggede videre på sætningsindledere. og af mangel på inspiration, har jeg nu tænkt mig at gøre det samme.

JEG SPILLER ofte glad selvom jeg ikke er det. dels fordi jeg ikke har lyst til at være hende den triste, og dels fordi, jeg sommetider tror på, jeg ville kunne bilde mig selv ind at jeg rent faktisk er glad. 

DER ER MANGE mennesker, som er kronisk bange. bange for alt i hele verden. og måske er det ikke kun "mange" men os alle sammen. i skrivende stund prøver jeg selv at tænke tilbage på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været bange under overfladen. desværre er det ret svært. og bare tanken om livet skal være sådan er deprimerende i sig selv. jeg vil slippe ud. 

VI HAR FÅET et forfærdeligt forhold til udseende i den vestlige verden. vi har fået billeder smidt i hovedet af den perfekte hud, den perfekte krop, det perfekte ansigt og de færreste af os har bare den mindste chance for at kunne leve op til alle disse idealer. og de ødelægger. de æder op indefra. og vi skaber dem selv. sammen, i fællesskab mens vi indeni græder som små børn.

JEG ER LIDT et alene-menneske, som ofte foretrækker en god kop te, stearinlys og en god bog. i disse omgivelser føler jeg mig hel. og jeg føler mig som mig selv. det kan være et problem, når man som ung i Danmark er nødsaget til at være enormt social hele tiden, fordi alternativet er, at blive stemplet som asocial. jeg er ikke asocial og forstå mig nu ret, jeg elsker at være sammen med mennesker, jeg holder af - virkelig - men jeg har behov for et frirum. mere end så mange andre, tror jeg.

I MORGES stod jeg tidligt op og løb en tur. det er det, jeg elsker ved weekender og alene af den grund, lader jeg sommetider være med at deltage i en given fest.  

MIN FAR er en vin-nørd. hjemme hos os bestemmes aftensmaden i weekender ud fra, hvilken vin vi skal have, og der indgås ikke kompromisser! men vi skal jo allesammen være her

ORD HAR ALTID haft en utrolig inspirerende og beroligende indvirkning på mig. både i form af litteratur, såsom romaner og digte, men også i form af ord. jeg kan bruge timer på at tale med en god veninde om livet. bare livet. og derefter føler jeg mig som verdens rigeste menneske. 

JEG FORSØGER at være et godt menneske. men jeg kan ikke benægte at jeg tænker onde tanker om ting og andre. jeg tror, det er en del af det, at være menneske. dermed ikke sagt, man ikke kan være et godt menneske. for det er jeg.

HVIS GUD FINDES tror jeg ikke på ham. 

when in doubt - go nuts

"andre piger på din alder bruger dagen i dag til at pleje tømmermænd, mens du tager til spinning, laver sund mad og læser avis hele dagen". sådan sagde min mor til mig tidligere i dag, mens jeg afsatte min "dej" af blomkål og squash i flade cirkler på en bageplade. før dette havde jeg bla. læst en masse kritiske artikler som kommenterede på Blachmans nye program på DR2, om adoptionsbureau i Ethiopien, Assad, Lockouten og Kinas voksende problem: enebørn. åh ja, lige en dag efter min smag. 
men jeg tænkte selvfølgelig over det, min mor sagde. og egentlig tænker jeg over det tit. jeg fester alt for lidt. jeg er alt for lidt sammen med en masse mennesker på samme tid og sted. derimod har jeg et alvorligt stort cafeforbrug, massere af kilometer i benene på lange ensomme strækninger og en masse venindehyggeaftener med i rygsækken. 
jeg er virkelig introvert. men  ved i hvad? ca. 30% af befolkningen er også introverte - i større eller mindre grad, naturligvis. vi lader op i selskab med os selv, i modsætning til de ekstroverte, som lader op i selskab med mennesker. og gerne en masse af slagsen. smalltalk. det er lige dem. 
og så slog det mig! for søren da, hvor lever vi i et diskriminerende samfund! der forventes, at alle er ekstroverte, at alle er med hvor det sker. og hvis man ikke er det, så er man enten genert eller kedelig. og hvis det så bare var så vel, at kun de ekstroverte pegede fingre af os introverte, ja så kunne vi jo danne alliancer, hvor vi skiftedes til at holde filmaften, to og to sammen. hvor vi iscenesatte dybe samtaler om følelser, livet, døden og samfundets diskrimination. men men men, sådan er det langt fra. jeg er selv med til at diskriminere. fordi jeg er blevet hjernevasket til at tro, at ekstrovert er det rigtige at være. og derfor er jeg bange, ligesom de andre introverte. 
lad os da forhelvede stå sammen.
ja, ovenstående er vist min søndagsbøn, tror jeg. ikke til gud, men til jer, skønne læsere. 

et lille stemningsbillede fra aftenen i går, som jeg tilbragte i selskab med søde Amalie, en god film og masser af godter. uhm

   

10 siden sidst

jeg har været en smule fraværende her de sidste par dage. jeg vil undskylde, til de som har været ulykkelige pga. fraværet, og jeg vil sige "velbekom" til de, som har nydt stilheden fra min side. 
men nu er jeg på banen igen med 180 km/t. jeg buldrer derudaf, smadrer alt ondt på min vej og nærer de smukke ting. eller noget i den stil i hvert fald... men det korte af det lange er nu, at jeg har valgt at dedikere denne aften til lige at sætte jer læsere ind i, hvad jeg har foretaget mig de sidste 4 dage. altså fra i mandags af. og ja, jeg er blevet vild med lister - hhhm en ny fetich? - så jeg smider derfor lige endnu en af slagsen i hovedet af jer i dag:

10 ting siden sidst:

1. i dag smurte jeg mine ben i creme. det sker sjældent
2. jeg har lavet samtlige lektier i denne uge. for lidt siden fysik, og det er stort
3. jeg er blevet bekræftet i noget jeg allerede vidste - dog har jeg nu fået sat et konkret begreb på én af de mange typer jeg er - introvers
4. jeg er gået amok i faglitteratur. fra aviser til sundhedsbøger og senest en bog til folk med grønne fingre
5. i mandags følte jeg mig fri som aldrig før. det var rart
6. jeg har for alvor(!) indset at langt størstedelen af det faglige indhold i gymnasiet er irrelevant - dvs mere tid til tanker om livet og døden mens læreren gennemgår det globale vindsystem eller eksponentialfunktionerne. 
7. jeg har droppet korn og sukker fuldstændigt. i stedet har jeg barrikaderet mig med det bedste fra LCHF- og stenalderkosten. og det fungerer fantastisk godt for mig. i går lavede jeg spinat-is til morgen i den forbindelse. uuhm
8. jeg har bagt et brød på disse ingredienser: gulerødder(70%), æg, en smule mandelmel, kanel og kardemomme - vidste i, det kunne lade sig gøre??
9. jeg drak chokoladete i går og er ved at vende mig til smagen. det smager jo næsten godt
10. jeg har ført min kiksethed til et helt niveau og kan med stolthed meddele jer, at min påklædning har bestået af skiundertøj. hver dag. i skolen. kikset? JA. yderst behageligt og overskudskabende? JA, JA, JA FOR SATAN! PRØV DET!

"stenalderkost-kuren" - Loren Cordain
teorien bag stenalderkosten. nørdelæsning

"brød"

"brød" - jeg er stadig ret imponeret over de få slet ikke brød-agtige ingredienser...

mig i mit nye yndlingstøj