indlængsel

de seneste dage har jeg brugt på at trække mig lidt ind i mig selv, fordi jeg virkelig har haft brug for det. jeg har levet halvt i mit eget liv og halvt i en roman, som jeg netop har aflsuttet i dag. jeg ved ikke hvad der er med mig og perioder. i én periode er jeg enormt social og bliver næret af masser af mennesker og sene aftener i godt selskab, mens jeg i en anden periode bare elsker at være mig selv. som nu. jeg har brugt timer i mit eget selskab uden at ænse tiden og verden omkring mig. jeg har mærket mig selv og følt mg hel uden behov for anerkendelse udefra. og jeg har virkelig brudt mig om mig selv.
for ti minutter siden ringede min sødeste Benedikte og spurgte mig, og jeg ikke ville med til en fest. jeg afslog fordi jeg bare har brug for at, ja, være mig selv, igen. nu sidder jeg lidt med en følelse af, at jeg måske går glip af at møde nogle fantastiske mennesker - og hvem ved - måske ham som ender med at gøre mig hel som menneske. og egentlig er det en katastrofal tankegang, fordi man derved altid kan gøre mere. derfor vinker jeg farvel til den tanke og vil nydemin fredag aften i selskab med en etisk roman. og måske lidt mørk chokolade.

Jeg har en masse tanker, jeg gerne vil dele med jer. derfor kommer der måske et indlæg senere i aften, mens i alle fester med jeres venner. så måske ser i det først i morgen? eller overmorgen? og måske skriver jeg det først der? jeg er ikke sikker. men noget jeg i hvert fald er sikker på er, at jeg virkelig hviler i mig selv lige nu. og hvor er det dog fantastisk og vidunderligt.

jeg elsker jer kære læsere!

og du godeste, den kan bestemt anbefales