Faste læsere
mandag den 27. maj 2013
"Er i gået i gang med DHO?!"
jeg føler mig virkelig som den største idiot i universet lige pt. og ikke kun det. nej jeg føler mig også super uheldig, træt og sur. samtidig med, at jeg egentlig har det ret godt, når jeg tænker over det.
den opmærksomme læser, tænker nok: "hvad kan der dog være sket, siden idioten slet ikke kan finde ud af, hvordan hun har det og hvad hun føler". jo, nu skal jeg forklare det fra ende til anden: dagen starter super godt ud med at jeg vågner lidt over syv(det var en af de morgener, hvor jeg kunne sove længe) og var derfor oppe tidsnok til, jeg kunne nå at spise morgenmad med næsten alle i min familie. og det sker voldsomt sjældent hjemme hos mig. derefter cyklede jeg ned og trænede med søde Anne og på turen hjem valgte min kæde at sætte sig fast i tandhjulet(jeg tror nok, det er det, den dims der hedder..). derudover havde jeg åbenbart fået for lidt til morgenmad, så jeg nåede at gå helt ned inden jeg kom hjem og skulle bruge en halv time på gulvet for at samle kræfterne igen. pludselig kom jeg i tanke om, jeg skulle til DHO-vejledning(til jer, som ikke ved hvad DHO er, kan jeg oplyse at det er en af de tre obligatoriske skriftlige opgaver på STX), men da min cykel tidligere på dagen havde valgt at forråde mig og jeg ikke kunne nå at tage bussen, blev jeg nødt til at låne min storebrors cykel. og nej, han er ikke ligeså lille som mig, tvært imod er han høj og ligeledes er cyklen altså. så jeg cyklede stående, 8 km, i modvind.
alt dette er ikke specielt slemt. det kunne være sket en hvilken som helst anden dag, uden jeg ville gå i spåner over det.
men nu bliver det en kende værre, for da jeg trådte ind i klassen sidder folk og er i færd med at skrive DHO. faktisk finder jeg ud af, jeg er den eneste, som endnu ikke har lavet problemformulering. jeg har faktisk slet ikke valgt et emne. for det meste nyder jeg at være afslappet omkring min skole. men lige nu føler jeg mig mest af alt som, ja, en idiot. derudover kan jeg slet ikke få min hjerne til at samarbejde. den kan ikke bestemme sig mht. til emne. So what to do? tjo... jeg tror, jeg vil lave mig en smoothie, se lidt Beverly Hills 90210 og glemme alt om DHO resten af dagen. måske vil min hjerne hellere samarbejde i morgen?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

jeg sidder selv og drikker kaffe, filosoferer over livet og kigger på en blank side... du er ikke den eneste, hvis hjerne ikke samarbejder!!
SvarSlet