i dag har jeg været til psykolog. for jeg er en af dem - en af dem, som ikke selv magter sine egne tanker, en af dem, som ikke længere er i stand til at holde hovedet højt i en verden hvor der umiddelbart ikke er plads til dem. en af dem er jeg. og egentlig tror jeg, vi alle er af den slags på et eller andet tidspunkt i vores liv. mit tidspunkt skulle så være nu. jeg har konstant en klump i halsen. jeg er konstant bange for noget udefinerbart. jeg går konstant og prøver at bilde mig selv ind, jeg er glad. jeg prøver hele tiden at smile. men intet nytter det - det resulterer bare i at jeg om aftenen må græde mig selv i søvn. fordi tingene til sidst bryder ud. når jeg om aftenen giver slip, vælter alt ud i en endeløs strøm. og i disse fridage vælter det hele bare ud hele tiden, hvis jeg ikke lige er i social kontakt.
derfor har jeg ikke rigtig kunnet se anden udvej end at besøge en psykolog. fordi jeg nu skal i gang med at leve mit liv igen. ikke mindst skal jeg tage på igen og lade min krop føle at den er ovenpå og okay, som den er skabt, jeg skal også være glad og føle mig ovenpå og hel. og rigtig. og - ja - GLAD. jeg smiler aldrig mere. jeg griner kun, hvis det er nødvendigt. jeg spiser kun, fordi jeg får at vide, jeg skal. jeg træner kun af vane. jeg lever kun fordi rutinen ikke lader mig gå i stå. selvom jeg flere gange om dagen ønsker den ville.
lyder jeg som en, der har brug for hjælp? svaret er ja. bare ja. og ved i hvad? jeg er ikke flov. flov er ikke en følelse, jeg har plads til lige nu. jeg er fyldt op af diverse ulykkelige følelser, flov ville være malplaceret blandt disse.
nu vil jeg have det godt. igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar