i dag følte jeg mig med ét inspireret over dette billede jeg så på en af de blogs om mad jeg følger. nok mest fordi jeg fandt budskabet så nært i forhold til mig selv. det ramte mig lige i hjertet faktisk, og jeg følte mig pludselig fuld af glæde, overskud og, vigtigst af alt, rullede der en sky af accept ind over mig selv. jeg tror, jeg har fortalt jer det her et par gange eller tre, men jeg føler mig inspireret nu, så nu får i lige hele smøren igen:

det jeg hader ved denne verden og det jeg vil sætte alt ind for at ændre, er det falske selvbillede. det selvbillede, som giver en selv det indtryk, at man bare ikke er god nok. forkert. sådan som mit selvbillede tit fortæller mig. for hvorfor fanden skal vi alle gå rundt og føle os dårligere end andre? mindre værd? grimme. uintelligente. talentløse. og jeg kunne fortsætte i lang, lang tid. 
hvis vi alligevel alle går rundt med et forvrænget billede af os selv og ønsker os som andre, hvad er der så egentlig tilbage i denne verden? jeg har svært ved at se noget positivt. noget der giver mening. noget der er værd at leve for. lykke. 
derfor har jeg nu besluttet mig for, at jeg lige nu vil gøre op med mit selvbillede. hver dag vil jeg kæmpe for at  lægge mærke til mine gode egenskaber - ikke de dårlige. lytte, når nogen siger, at jeg rent faktisk godt kan noget. og lytte, når jeg får at vide, jeg er elsket. for desværre har jeg svært ved at tro på, nogen kan elske mig. burde jeg tænke sådan? NEJ for helvede jeg burde fandme ikke! jeg burde tænke lige netop sådan, at jeg blot blev glad og lykkelig. ikke overrasket, men blot blive bekræftet i noget, jeg allerede vidste. for jeg kan godt. og jeg er cool nok. og jeg er værd at elske. det er jeg altså! ligesom du er