min dag har i dag har været.... ja... der findes ingen ord til at beskrive mine følelser lige nu. eller måske ét ord. meningsløshed. dog med en snert af stolthed, fordi jeg i dag fik et kompliment fra en side, jeg bestemt ikke havde regnet det fra.
det drejer sig om en dame, som under styrketræningstimen befandt sig bag mig og åbenbart havde luret en smule. hun sagde nemlig til mig, da jeg uskyldigt var begyndt at liste vægtene på plads efter timen, at hun synes min numse var "meget velformet". og det, kære venner, er kuren mod mine ordstrømme. for jeg var mundlam. nu, hvor jeg tænker tilbage, kan jeg ikke engang huske hvad, jeg svarede. måske tak. og i lige måde. jeg tror, hun var omkring de 60.
jeg tror, jeg med dette vil sige, at alle numser er forskellige og alles holdninger til numser ligeså. f.eks. er diverse cowboybukser ikke vilde med min numse. når jeg ENDELIG finder et par bukser som passer, så er de mindst 2 numre for store i taljen. men nu er det som om, alt mit brokkeri over bukser som aldrig passer, har været det værd. ja, for en totalt fremmed kvinde i Fitness World synes nemlig, den er velformet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar