...-tanken flyver måske sommetider igennem jeres hoved. jeg kan konstatere, at den ofte gør det i mit. og lige nu. frodi jeg har siddet og stiret ind i min computer med et dokument med en matematikaflevering åbnet hele dagen, afbrudt af kokkererings- og træningspauser selvfølgelig. men essensen i dette er, at jeg ikke har nogen jordisk chance for nogensinde at få den lavet. det er disse små ting, som kan destruere smukke tanker om fremtidsdrømme i alle former. i øjeblikket kan jeg ikke engang se mig selv leve et liv om 10 år. der er blot sort. mørkets mest onde farve hærger og det er som om, den blokerer for alt lys, som vover at give sig i kast med at slippe ind bag murerne. det værste er, at jeg ved, det er mig selv, som agerer mørket. hvem skulle det ellers være?
jeg ved, det bare er en matematikaflevering og at der intet sker, hvis jeg undlader at aflevere. virkelig, gymnasiet er slet ikke så strikt som det udgiver sig for at være. færdig bum. men det, der er det problematiske her, er at jeg er bange for, det tager overhånd. og hvis jeg ikke kan lave en sølle matematikaflevering på blot tre elevtimer, hvad kan jeg så egentlig klare, når det kommer til stykket? før ferien var jeg i den skønne "jeg får gode karakterer for mine afleveringer"-periode og det var dejligt. mest af alt fordi, jeg ikke havde gjort det helt store arbejde for at opnå disse karakterer. men sådan kan det jo ikke blive ved med at være. der kommer jo et tidspunkt, som nu, hvor jeg bliver udfordret og skal gøre en indsats. og så giver jeg op. det er trist at indse dette, men det er nu engang sådan det er. jeg må tage mig sammen, for ikke at se min fremtid som ét stort, sort hul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar