Faste læsere
søndag den 10. februar 2013
Drugs
jeg er et meget afhængigt menneske. hvad jeg er afhængig af, afhænger af hvilken humørperiode jeg befinder mig i. her på det sidste har mit drug været, som i nok har gættet, veninder og alt der har noget at gøre med at socialisere sig. de perioder er skønne, fordi jeg der føler, at alle mine, sommetider forskruede, tanker, bekymringer, glæder osv. bliver delt med mennesker, jeg virkelig holder af.
men lige nu er jeg i den grad afhængig af bevægelse! alt hvad der vedrører hurtig vejtrækning, syre i benene, smagen af, ja, opkast, energi, smerte og masser af vand, er det, der redder mine dage. i dag smuttede jeg ned i den lokale fitness og startede ud med en times spinning, hvorefter jeg løb 5 kilometer og sluttede af med en halv times styrketræning. og jeg elsker det! jeg kunne være blevet ved, hvis ikke det var fordi, det er søndag og centeret derfor lukker tidligt. tror jeg vil foreslå dem, at have længere åbent.
Derudover, vil jeg undskylde for, at mine indlæg her på det sidste har været grå og kedelige, og til tider billedløse, det beklager jeg, men jeg har virkelig befundet mig i en gråzone den sidste uges tid. derudover har jeg for tiden svært ved at blive inspireret. jeg tror, jeg drikker for lidt te og hører for lidt musik.
kære, skønne læsere. nyd det sidste af jeres weekend og få en gooood start på ugen. jeg trøster mig selv med, at det er den sidste inden vinterferien, hvor jeg, som bekendt, drager til København.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar