jeg har så forfærdelig ondt af mig selv

ja, det har jeg. så meget, man skulle tro, det var løgn. jeg har haft en fantastisk weekend og levet livet, som det skal leves. og hvad er det ulovlige i det? weekender er desværre blevet de dage, hvor man skal lade op og slappe af. og hvis man ikke får det gjort i de nødvendige mængder, så ligger man, ligesom jeg, i sin seng mandag morgen og finder det ganske umuligt at stå op. så nu sidder jeg og mæsker mig med kleenex, halls og en masse økologisk kamillete. jeg kan fortælle, at sidstnævnte er voldsomt vanddrivende, og bare det, at rejse mig fra sengen er noget af en kamp, psykisk og fysisk. så det er lidt af et problem. 
derudover er der så meget, der skal tænkes igennem. selv hvis jeg havde haft det godt i dag, dvs. fri for sygdom, så ville jeg ikke have ænset hvad den eventuelle undervisning, ville have handlet om. så jeg tænkte i morges, at det var en tabersituation jeg ville stå i uanset hvad. 

mig der hælder kamillete op i en tekop

mig der kigger uoplagt og fortabt ind i mit ydmyge webcam

mig der pudser næse, for derefter at kigge ned i den bruge kleenex

et øjebliks stilhed, mens den første slurk tages. ak