åh ja, kærlighed

jeg har virkelig prøvet at genoverveje mit liv i disse dage, hvor skolen ikke kynisk og koldblodigt stjæler al min tid og energi. ja, faktisk har jeg prøvet at realisere mig selv, kliché-agtigt jeg ved det, og i samme omgang prøvet at finde min sjæl - for derefter at kunne lytte til den. for altså at kunne lytte til mig selv og mine behov. og det er svært. jeg har læst en del om holistisk sundhed, både den psykiske og den fysiske, fordi de to ting i følge det menneskesyn går hånd i hånd. i forbindelse med det, har jeg også efterhånden erkendt at vi alle er vores egen værste fjende. vi går i perioder og hader os selv, slår os selv i hovedet med en hammer, hvis der er noget, vi ikke kan og siger til os selv, vi ikke er noget værd. kort sagt, vi kæmper alle med enten selvværd, selvtillid eller begge dele. og ja, lad os indse det, for de flestes vedkommende er det jo nok sidstnævnte, som er aktuelt. sørgeligt nok.
hold nu kæft hvor er det trist! virkelig, virkelig trist. så trist, at jeg i går græd mig selv i søvn - både på grund af mig selv, men også pga. hele verden. jeg har ærlig talt mistet håbet om, at verden nogensinde bliver et sted fyldt med selvkærlighed. og dermed bare mere kærlighed generelt. 

jeg har prøvet at lytte til mig selv, gøre det, JEG havde allermest lyst til og leve i nuet. det fungerede i to dage, hvorefter det løb af sporet. fordi mit selvværd pludselig dykkede - af uforklarlige årsager. og jeg spørger mig selv: hvordan kan det være? jeg ved det virkelig ikke. 
jeg har nu aftalt med mig selv, at jeg skal lære at elske mig selv. give mig selv en krammer hver morgen, ikke pga. forbedrede træningsresultater, en eventuel god karakter, en god gerning(ja, det lød gammeldags), men blot fordi JEG ER MIG. jeg er mig, og det synes jeg er en ret betydelige faktor indenfor det her selvkærlighedsprojekt, som nu officielt er i gang. jeg, og alle jer, skal lære at elske mig selv, fordi jeg er mig. og derfor har fortjent at blive elsket. af andre ja, men mest af alt af mig selv. 

første skridt, som for nogle måske virker fjollet og måske også et meget lille skridt, er som sagt en krammer og et smil. et krammer fordi jeg er dejlig og et smil fordi jeg er dejlig. 

og hvad med jer, skønne læsere? vil i være med i dette lille selvkærlighedsprojekt? det kræver blot en krammer om dagen, det er da lige til at overkommer ikke?