Faste læsere

torsdag den 10. januar 2013

fængsel eller eksamen ?

Fantastisk rart og super overskudsskabende! 
i dag har jeg officielt afsluttet grundforløbet med en prøve i naturgeografi/kemi. i den anledning gav jeg mig rebelsk til at rive min opgave i stykker og hoppe ned fra bordene. som en slags symbolsk handling. derudover havde jeg påført mig mit fængselssæt. som var med mig hele vejen. og som også er et symbol på frihed - efter en eksamen vel og mærke.


Fotograf: Theresa Brøyer Højgaard

Fotograf: Theresa Brøyer Højgaard
Bagefter følte jeg mig lidt barnlig. og dum. mest fordi en sådan handling højest er en folkeskoledreng i begyndelsen af sin pubertet værdig. men også fordi jeg - igen - kom i tvivl om hele det her gymnasieværk virkelig er det rette for mig. i går skrev jeg om at følge sin livsvej og -bane. denne eksamen fik mig virkelig i tvivl igen. Men hvad skal jeg så? umiddelbart tror jeg ikke, jeg har så meget frisør- eller murersnilde. og jeg har heller ikke lyst til sådan noget. men har jeg lyst til gymnasiet? jeg ved det ikke. men jeg bliver. fordi jeg tror på, at det på lang sigt vil gøre mig lykkelig. på den ene eller den anden vis. og så har jeg selvfølgelig fået nogle veninder som jeg for alt i verden ikke vil kunne give slip på! 
Og som min veninde Benedikte ville sige: Thea, tag dig sammen! det er vist det, jeg må gøre.
Men uanset hvad, tror jeg ikke, jeg vil stoppe med at opføre mig som en dreng fra folkeren i begyndelsen af sin pubertet. sådan er jeg vist bare. og det er faktisk hyggeligt nok til tider. selvom jeg fik ret ondt i fødderne af, gentagne gange, at hoppe ned fra de borde 
Jeg håber, alle mine faste læsere, at i følger jeres livsbane. det gør jeg vist ikke. eller hvad?
Hav en god aften og sov godt, når i når dertil  

1 kommentar: