Friends will be friends

Hvis du spurgte mig, hvad jeg idag har haft om i skolen, ville jeg svare, at jeg simpelthen ikke kan huske det. det er lang tid siden, jeg har oplevet noget så uinteressant som lektionerne i nuværende periode. jeg er der bare. og hygger mig i firkvartererne. og mine gode madpakker redder mig.

I dag har jeg indset en fantastisk masse ting. efter en masse dybe samtaler med Laura og Amalie og derefter en med min far, føler jeg mig som et helt fornyet menneske. nærmest som om, jeg lige har haft ferie og ladt energi op i alle mulige depoter rundt omkring i hjertet og hjernen

jeg har bl.a. indset, at en af de ting der ødelægger mennesker indefra er svigt. svigt af venner i de situationer, hvor man virkelig har brug for dem. for den følelse af, at man selv har gjort en indsats - af bare kærlighed - og intet får tilbage på den front, er det der skaber sorg. og indebrændthed. jeg vil gå så langt som at sige, at det kan dræbe. for det kan det. det kan dræbe kærligheden mellem venner og skabe hadet - og senere ligegyldigheden. 

men ved svigt finder man også ud af, hvilke venner der virkelig er venner, og hvilke der ikke er. og selvom det gør forfærdeligt ondt at indse, at man skal lade være med at holde af et menneske, man i tide og utide er blevet svigtet af, så er det det eneste rigtige. 

jeg gav dig hele verden - derfor græder jeg