Mad, mad, mad

det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ELSKER mad. og selvom vore samfund lige for tiden tabubelægger det at tale om ens kærlighed til mad, så har jeg valgt at være helt og komplet åben omkring det. hjemme hos mig, har vi alle en maddag. min er tirsdag, derfor er det blevet til wok/vegetar-tirsdag. mine brødre prøver hver gang at slippe udenom ved f.eks. at spise hos en ven eller overtale min mor til at stege noget med noget kød ved siden af.  
I går fik jeg besøg af to søde piger, Amalie og Laura, så i den anledning gav jeg mig i kast med at lave noget HELT nyt, som jeg aldrig har prøvet før. menuen stod på mandel-bønnebøffer, salat med Hokkaidogræskar og brieost og dertil speltkerner. Selvom jeg selv havde lavet det, er jeg ikke blev for at sige: uuuuhm. For, som Laura ville sige: "fuck janteloven"

Salat med krydderbagt Hokkaido og brie

Mandelbønne-bøffer, hokkaidosalat og speltkerner

Det er utroligt hvilken rolle mad har fået. det kan virkelig gøre en hyggelig aften endnu hyggeligere. Egentlig ville jeg også lægge et par billeder ind af Laura, Amalie og mig siddende i sofaen og spise is, men fordi min far tog billederne, vil jeg ikke udsætte jer læsere for det. for det første tog det ekstremt langt tid for ham. og for det andet er de enten mørke, rystede eller taget alt for langt væk fra selve motivet.
Jeg regner med at lave et indlæg igen i aften. måske af en lidt dybere karakter, hvem ved?