ih altså!

der er et spørgsmål som sumper lidt rundt inde i mit hoved for tiden. "hvad er meningen med, at der er 2 gode dage og 5 utroligt lange og kedelige dage om ugen i mit liv?". jeg er kommet frem til, at der er et ganske simpelt svar på det spørgsål, nemlig: "fordi vi lever på fremtiden". jeg lever mit liv på en tro om, at det bliver godt senere. hvilket har det med at deprimere mig en smule. lige nu faktisk. mest fordi jeg de sidste par dage har vandret rundt i en tåge af meningsløshed og fremtidsdrømme, som jeg ikke aner hvad indeholder. og hold kæft hvor er det svært at fastholde motivationen - for alt! motivationen for livet. motivationen for at stå op om morgenen(misforstå mig nu ikke, jeg har IKKE selvmordstanker, selvom det måske kunne forstås sådan). Jeg har lige pt mistet troen på, at jeg følger min livsbane. for hvis man virkelig gør det, ved man det. og jeg ved det ikke og føler mig heller ikke synderligt lykkelig. i hvert fald ikke i dag og det er det, der irriterer mig så grænseløst! hvorfor kan man ikke bare være lykkelig hele tiden? eller i det mindste bare størstedelen af sit liv? for hvad hvis jeg aldrig finder ud, hvad jeg vil med mit liv og aldrig bliver lykkelig? bare fordi jeg i min ungdom kæmpede for det helt forkerte. 

det er så forvirrende det hele. jeg forstår ikke engang selv, hvor jeg vil hen. hvis jeg overhovedet vil nogen steder hen. måske er jeg en af de mennesker hvis sjæl ikke vil noget som helst. en af de uheldige, som aldrig bliver til noget. og gør noget og aldrig rigtig vil noget. måske ender jeg som single i en etværelseslejlighed i udkanten af mølholm med 27 katte og en dagskost som består af tre bøtter is? arg.

fortsat god dag/aften/nat, nu har jeg jo givet jer et ordentligt friskt og positivt pust at leve videre på. held og lykke, elsker jer