Jeg er en af de mange, som ikke ved hvad jeg skal tro. derfor har jeg mere eller mindre overladt det til mit indre jeg. Sommetider tager jeg mig selv i at bede til Gud. hvis der er noget, som jeg synes er dybt uretfærdigt eller noget som jeg virkelig ikke forstår meningen med, er det ham, jeg går til. Men for det meste ser jeg mig selv som eksistentialist. Jeg tager nogle valg og det vil få konsekvenser. når jeg dør, dør jeg. det synes jeg, er en rar tanke, ingen skæbne, alt er op til en selv. op til mig. og dig. men så alligevel ? den tankegang kan også være enormt spirit-dræbende.
Jeg elsker at læse filosofiske romaner. sådan nogle bøger hvor man, efter læsningen, sidder med en følelse af, at intet er som det ser ud, at der er noget større. noget passer på en og holder øje. noget der sørger for, at jeg ikke bliver ladt i stikken. som jeg sommetider godt kan blive bange for.
Det jeg vil frem til, tror jeg, er, at jeg hver dag bliver inspireret til at tro på noget andet. og hver dag bliver jeg inspireret af andre til at stole på mig selv, min indre stemme. problemet er bare, at jeg har svært ved at finde ud af, hvad der er MIN stemme og hvad der er påvirket fra andre eller andet.
I dag fandt mig og Maja grunden til, at vi mennesker ikke dræber os selv. og jeg er sikker. Man kan sammenligne det med jagten på en god bog. Man kan gennem et liv læse mange mindre gode bøger, for ikke at sige meget dårlige bøger, men indimellem læser man en af disse bøger, som slår fødderne væk under en. og som man aldrig glemmer. Og hvad er så grunden til at vi bliver ved med at læse alle de indholdsløse, flade, kedelige og uintelligente bøger uden nogen egentlig handling eller plot? jo, det er fordi vi for alt i verden håber på, at netop den bog, vi står med i hænderne er den, der vil slå fødderne væk under en. den der er et af de få glimt af lykke. og følelse af, at ens liv ikke bare en lang snoet vej fyldt med forhindringer og mørk ulykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar