Sadness...

sommetider føler jeg mig lidt som den drage der: ude af stand til at gøre noget som helst, fordi de rette værktøjer og evnerne ikke er der. det eneste denne lille og søde drage virkelig vil, er at klappe i de fandens hænder! men hvorfor kan den ikke? jo, fordi den er en drage. 
og på en måde er det jo fair nok. det kunne jo have været: "if you're happy and you know it go ahead and fly!". så ville mennesket jo ikke have en chance. men vi har værktøjerne til at bygge en flyver, en luftbalon, en faldskærm osv... dragen har ikke et redskab til at gro længere hænder, for sådan er den født. og aldrig aldrig aldrig nogensinde ville den kunne mærke sine hænder slå blidt mod hinanden af bare fryd. 
jeg kan helt og aldeles sætte mig ind i dennes følelser. og hvor er det frustrerende! der er så meget jeg gerne vil, som jeg ikke kan. der er så meget jeg gerne vil opnå, som jeg aldrig nogeninde vil komme i nærheden. og der er så mange ting, jeg gerne vil være stolt over mig selv over at have gjort, som jeg aldrig, ligesom min drageven, kommer til at klappe i hænderne over. og så spørger jeg mig selv om det hele er de skuffelser værd. og jeg er kommet frem til, efter at have en hørt en stor portion Tina Dickow og Thomas Buttenschøn, at ja: det er det. 
forstå mig ret, for vi skal ikke gå og skuffe os selv hele tiden. selvfølgelig når vi ikke engang en brøkdel af alt det, vi gerne vil og selvfølgelig kan man altid finde noget, der ikke er, som man ønsker det. men det hele handler om at smide "skuffet" væk. hvis man kan, jeg kan ikke - endnu. forhåbentlig vil jeg lære det før eller siden. måske
og nu vil jeg gå med langsomme skridt. hellere et for lidt, end et for meget (eller hvad er det man plejer at sige? og det har vist egentlig slet ikke noget med det her at gøre, men anyways...)
og igen må jeg undskylde for, at min blog er en smule trist. men den bygger på ærlighed og få-det-hele-ud-princippet, og det har jeg tænkt mig at holde fast i. derudover kommer der forhåbentlig en god periode snart, hvis jeg kender mig selv ret - hvilket jeg ikke gør.
jeg elsker jeg, venner, armsved og kys til jer