i want to break free

det slog mig idag, at jeg endnu ikke har lavet et blogindlæg, hvor jeg fortæller jer om mig selv. og nu synes jeg ligesom lidt det er for sent og en smule, som Amalie så fint ville udtrykke det, kikset. men sommetider, skal man også give sig selv lov til at være kikset. jeg er en af de få heldige mennesker i verden, som er det hele tiden. selv når jeg sover. jeg tror, det er en del af den person, jeg er og det må jeg bare lære at leve med. hvilket jeg sagtens kan. 

nu føler jeg pludselig, at det er oplagt at fortsætte af den lige vej mod info om mig. lad mig se...

jeg går i 1.g på Aalborg Katedralskole, som i nok har hørt om, og ellers opdaget i et af mine lange indlæg omkring skoletræthed og meningsløshed. yes, jeg elsker gymnasiet og er totalt klar på, at gøre mit bedste for et super gennemsnit(kan i mærke ironien?). udover mit kærlighedsforhold til min skole har jeg en masse andre kærlighedsforhold. b.la. til mine veninder forskellige steder fra(b.la. fra efterskolen, som i nok også har hørt om). de er mit drug, virkelig mit drug, og jeg kan tale med dem om alt. det fantastiske ved veninder er jo, at man har nogle veninder, der får én ting frem i en, og nogle andre som for en anden ting frem i en. mens ensomheden får en helt tredje eller fjerde eller femte person frem i mig. for det meste en person, som kan tænke så meget, at jeg til sidst ikke føler, jeg er nogen steder, men derimod svæver rundt i ingenting. andre gange bliver jeg et menneske, som ender dybt inde i mørke afkroge - igen - fyldt med ingenting. derfor vil jeg beskrive mig selv som voldsomt sensitiv. ikke bare lidt. men, som jeg nævnt, VOLDSOMT sensitiv. det giver mig tit problemer i det jeg har det med at tage andres problemer og sorger på mig og tænke så meget over dem, at jeg til sidst bilder mig selv ind, at det er mine egne problemer og at jeg derfor skal løse dem. hvilket jeg hverken kan eller skal. 

derudover elsker jeg at lytte til mennesker fortælle om deres liv. det er noget af det mest fascinerende og ikke ét sekund tænker jeg tanken, at det er kedeligt. jeg tror, det er det, jeg vil leve af senere hen i mit liv. jeg har tit forestillet mig selv i rollen som en psykolog eller terapeut. og netop på denne måde elsker jeg at se mig selv. 

ellers elsker jeg at bevæge mig og dyrke sport. især fodbold. og løb. når jeg dyrker de to ting, tænker jeg slet ikke. jeg eksisterer bare. og hvilken fantastisk følelse! men lige nu er det sat på stand by pga skader. og jeg som troede, min krop ikke kunne få skader, at den kunne klare alt, hvad jeg ville den skulle kunne klare. hvor var jeg naiv. men anyways, jeg løber stadig noglegange, når jeg kan snige mig ud, uden min mor opdager det... 

og som i nok ved elsker jeg at læse og drikke te. tænkte lige jeg ville afslutte denne enorme flod af ord. hvis i vil, kan i dele læsningen af dette indlæg op i to. det burde jeg skrive i toppen, men det virker kikset. men det her virker også kikset, når jeg tænker nærmere over det, da i jo netop, kære læsere som jeg elsker, har læst det hele når i læser dette. 

afslutningsvis, vil jeg undskylde, at jeg har holdt et lille foredrag om mig selv. håber i klarer det.

elsker jeg venner! virkelig

hvad er den bedste måde at aflsutte et indlæg omhandlende mig på? det er da ved at "pynte" det med et billede - af mig og en limstift. limstiften er et symbol på min sensitivitet.